Pop og politik: Tysk litteraturs nye stemmer er klar til at bryde grænser

Hvis du er en af dem, der (kun) forbinder tysk litteratur med støvede klassikere og uendelige historietimer, så kan du godt tro om igen: moderne #tysklit er modig, grænsesøgende, poppet og hamrende politisk: fra midten af Europa finder nye stemmer vej, et par af dem heldigvis helt til det danske bogmarked.

Artikel af Ditte Engels Hermansen, oversætter og blogger.

Hver gang mine danske venner beder mig karakterisere et eller andet fra Tyskland: landets coronatal, politiske situation, tøjstil eller litterære tendenser, minder jeg dem om noget, jeg også selv hele tiden glemmer: Tyskland er et kæmpe land! Alligevel vil jeg forsøge at male tendenser med den brede pensel og lægge mig stakåndet op ad mit besøg på Frankfurter (verdens største, meine Freunde!) Buchmesse. 

Migranternes børn, Merkmal og moderne skrift 

Der er ingen tvivl om, at minoritetsstemmer fylder meget i den tyske samtidslitteratur, og at kvaliteten er sehr beundringsværdig. Ligesom vi kan se litteratur om racisme stærkt repræsenteret på den engelske Booker prize liste, bliver der også slået døre ind, når det gælder det tyske modsvar: Deutsche Buchpreis. Man taler om et paradigmeskifte og unge stemmer, der vil sætte sig selv fri gennem skriften.

Forrige år skabte prisvindende Olivia Wenzels (f. 1985) hybriddebut om at vokse op som sort i Østtyskland, lange nætter i Berlin og jagten på et sted at høre til ren bestsellerstemning. På dansk hedder romanen “Mit hjerte er en automat”. I år var Mithu Sanyals (f. 1971) eksplosive værk “Identitti” shortlistet, publikumsfavorit og på alles læber: en roman, der ryster alt, vi tror, vi ved om politisk korrekthed. Romanen kommer på dansk til sommer. 

Georgisk-tyske Nino Haratischwili, der migrerede til Tyskland efter Sovjetunionens sammenbrud, havde egentlig i sinde at skrive en roman om de aktuelle politiske omstændigheder i barndomslandet. men historien greb om sig, og det vidunderlige murstensværk “Det ottende liv (til Brilka)” skildrer otte generationers verdenshistorie fra kvinder i brændpunktet og er en fantastisk fortælling, som heldigvis også findes på dansk. 

Alvor og Abenteuer 

Den ukrainsk-tyske forfatter Lana Lux (f. 1986) migrerede (ligesom Haratischwilli) med sin familie, da Sovjetunionen brød sammen, og kom til Tyskland som jødisk kvoteflygtning i midten af halvfemserne. I hendes debutroman “Dukke” følger vi Samiras rejse fra et ukrainsk børnehjem mod drømmen om et bedre liv i Tyskland. Bogen foregår ligeledes i halvfemserne, og realiteterne er barske; fra et liv på gaden til tvangsprostitution og stier, som barnesko ikke skal betræde. 

Hos østrigske debutantprisvinder Angela Lehner (1987) er stemningen også barsk – hvilket dog ikke virker til at være et problem for Eva, der er hovedpersonen i “Fader vor”. 

Vi møder Eva på tærsklen til en psykiatrisk klinik, hvor politiet afleverer hende, da hun angiveligt har henrettet en hel børnehaveklasse. Om det passer, hvad der i det hele taget passer, og hvilke planer hun har for broren Bernhard, psykiateren Korb og den svigtende far: ja, det er ikke nemt at hitte rede i, når det er Eva, der styrer showet. 

Hjemstavn og hipstere 

Berlin og Hamborg – to tyske storbyer, som vi danskere valfarter til: De er større, og langt mere urbane end det, vi selv kender; øllene er billigere (og bedre), subkulturen er sejere – men det føles stadig velkendt og hjemligt.

Hamborg-forfatteren Kirstine Bilkau (f. 1974) har skrevet den anmelderroste roman “De lykkelige”, der udkom på dansk i 2021. Den handler om et par, der har det hele: Hamborg-lejlighed, gode jobs, hinanden og et ønskebarn. Men rystende hænder, nedskæringer og klimaforandringer lurer, og livet er ikke altid, hvad man troede, det ville blive.

Det er det bestemt heller ikke for de to vaskeægte millennials-hipstere Tanja og Jerome I Leif Randts (f. 1983) prisvindende roman “Allegro Pastell” om et langdistance forhold mellem Berlin og Mannheim, mellem drømme og (voksen)livets kedelige realiteter, mellem filtre og autenticitet. Randt bryder grænser mellem ironi og den dybeste alvor i denne Germanys next lovestory, som bogen bliver kaldt, og de danske læsere kan glæde sig til efteråret 2022, hvor bogen kommer på dansk. 

I “Hjem”, den seneste roman fra en af Tysklands største prosaister, nemlig Judith Hermann (f. 1970), føles det nordtyske landskab også velkendt for den danske læser. Med den stille og alligevel tunge 90’er stemning og undersøgelse af rødder, trækker Hermann tråde til debuten “Sommerhus, senere” og har skrevet en roman, der er let at læse, men efterlader mange spor. 

Litterær Luksus

Litterær Luksus

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få bibliotekarens anbefalinger

Følg med i litterære tendenser, forfatterinterviews og events på Københavns Biblioteker

Følg med i litterære tendenser, forfatterinterviews og events.