Foto: Siemon Scamell Katz

Rachel Cusk: Det er lige så vanskeligt at forlade sine børn som at blive hos dem

06.03.21
INTERVIEW | Rachel Cusk skuer tilbage over 20 års livsværk i den hudløse ærligheds tegn

Tekst: Ellen Ingerslev Kristensen, Københavns Hovedbibliotek. 

”Du skal være forberedt på, at din bog kommer til at gøre mange mennesker vrede”. Sådan skrev en af Rachel Cusks venner til forfatteren op til udgivelsen af ”Et livsværk”. En forudanelse, der i dén grad viste sig at holde stik. Københavns Biblioteker interviewer den kontroversielle forfatter. 

Kompromisløst barselskvad

Lytter man efter et startskud på 2020’ernes litterære opgør med moderskabet, vil mange pege på et enkelt værk, udgivet for 20 år siden. I 2001 udkom Rachel Cusks ”A Life’s Work”, der nu på dansk er oversat til ”Et livsværk”. I bogen følger vi Cusks første år som mor – fra de sidste måneder af graviditeten til datteren er et år gammel. Gennem nøgterne observationer og nedslag i såvel fag- som skønlitteraturen beskriver Cusk kompromisløst den ambivalens, hun oplever med den nyvundne titel som mor. Tvivlen, magtesløsheden, og alle de ting, der pludselig mangler: søvn, personlig frihed og ikke mindst tid til at skrive. Og så naturligvis den altopslugende kærlighed til det lille barn.

Børnehader og dårlig mor

At ”Et livsværk” efter udgivelsen udløste så stort et ramaskrig blandt mange kvinder, kom som en stor overraskelse for Rachel Cusk. Sideløbende med blændende anmeldelser og litterære priser modtog hun en tsunami af hård kritik for at skrive om de usminkede sider af moderskabet og blev udstillet som både børnehader og en dårlig mor. I dag – tyve år efter den oprindelige udgivelse – har bogen imidlertid opnået klassikerstatus og betragtes nu som en milepæl i moderskabslitteraturen. I anledning af dens jubilæum har Københavns Hovedbiblioteks Ellen Ingerslev Kristensen pr e-mail interviewet Cusk om moderskabet – og moderskabslitteraturen – af i dag.

Hvordan tænker du, at forestillingen om moderskabet har ændret sig gennem de sidste 20 år? 

RC: På visse måder har det nærmest ikke ændret sig overhovedet, fordi de praktiske omstændigheder omkring det at få et barn mere eller mindre er de samme. Og kvinder er i dag stadig tvunget til at splitte sig i to for at få en karriere, om ikke andet fordi moderskabet mentalt er indrettet sådan, at selv den mindste adskillelse føles som en form for overgreb. Der er stadig kvinder, som vælger at blive fuldtidsmødre, og kvinder som føler sig nødsaget til at iscenesætte det perfekte moderskab, og kvinder som både arbejder og gør alt husligt derhjemme ud fra bevidste eller ubevidste kønsbaserede forestillinger hos deres partnere eller dem selv. Og der er sikkert stadig masser af kvinder, der ser moderskabet som en mulighed for at flygte fra sig selv, undgå at tage ansvar for deres egne liv, at blive elsket. 

Det der virkelig har ændret sig er moderskabets synlighed, dets status i samfundet: det er tilladt for børn og forældre at fylde mere; de er ikke længere så udsat for kritik og fordømmelse som tidligere. Flere mænd benytter muligheden for at være omsorgspersoner, hvilket jeg tror er kvinders vej til mere magt i fremtiden. Jeg tror, at disse forandringer er de spæde tegn på en højere grad af ligestilling på arbejdsmarkedet, selv om der stadig er lang vej endnu. En ambitiøs kvinde står i dag stadig over for den uløselige gåde om, hvordan hun skal opnå sine mål og samtidig blive mor.

I ET LIVSVÆRK portrætteres de tidlige stadier i moderskabet og hvordan det påvirker kvinder. Hvordan opfatter du moderskabet i dag, som en mor til voksne børn?

RC: Der var en periode for et par år siden, hvor det pludselig stod klart – eller det følte jeg, det gjorde – at det hele havde været et stort bedrag, en biologisk programmeret fælde, hvor jeg var blevet lokket til at lade livet passere igennem mig og reproducere sig i mig. Jeg tror, at det var fordi – for mit vedkommende – at moderskabets subjektivitet begyndte at trække sig tilbage da mine døtre blev teenagere og derfor mere selvstændige mennesker. Men følelsen af at være blevet snydt ind i det var overraskende, især fordi jeg virkelig har nydt at være mor til ældre børn. Jeg føler også en slags skyld over de dilemmaer de står over for som unge kvinder. Måske troede jeg, at ved at skabe dem, kunne jeg også gøre verden mere rigtig for dem. Nu forstår jeg, at det måske er omvendt – at de er forpligtede til selv at gøre, hvad jeg ikke kunne, selvom den forpligtelse også er en form for frihed.

Hvis du skulle anbefale en eller to (eller flere) bøger til de kommende mødre i 2021, hvad skulle de så læse?

RC: Jeg ville ønske den franske forfatter Annie Ernaux var mere bredt oversat, da jeg var en ung mor. Ærligheden og modet i hendes værker ville have været en stor støtte for mig.
 

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig i det seneste år?

RC: Det har virkelig været et specielt år at læse i, i det her vakuum mellem fortid og fremtid. V.S. Naipauls roman ”Ankomstens gåde” afstedkom en lang, lang tænkepause – faktisk er jeg slet ikke færdig med at tænke endnu. De spørgsmål han stiller omkring eksistens og identitet talte så direkte til mig på dette tidspunkt i mit liv, hvor jeg er begyndt at føle mig som det individ jeg oprindeligt var.

Hvad læser du for tiden?

RC: En hel masse irske romaner! Jeg sidder i juryen til en irsk litteraturpris.

Hvilken bog gjorde størst indtryk på dig som barn?

RC: Jeg voksede op i Californien, og Laura Ingalls Wilders bøger var det ypperste inden for amerikansk børnelitteratur. Jeg var heldig, at jeg fik muligheden for at læse dem – da vi flyttede tilbage til England, var jeg helt ulykkelig over, at de engelske børn slet ikke kendte til hendes verden.

Meget mere mor

Er du nysgerrig på flere bøger, der beskæftiger sig med moderskabet? Så anbefaler vi: