Restauratørernes Skræk slog til i Naboløs

Første gang gik det ud over restauratør Helmbæk der boede på Thorvaldsensvej. Det andet offer var restauratør Hansen der var indehaver af "Kahytten" og som boede i Sølvgade og det trejde offer var restauratør Stadil i Puggårdsgade.

I Naboløs

Fjerde gang den dristige sovekammertyv slog til var i Naboløs. Her boede A. Jørgensen der var indehaver af "Kafé Højbro" som lå på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde. Restauratør Jørgensen boede i Naboløs 2, hvor tyven i nattens mørke kravlede op ad nedløbsrøret til gesimsen Herfra kravledetyven gennem et vindue og ind i køkkenet i lejligheden på 1. sal.

Vel inde i lejligheden listede tyven ind i soveværelset. Uden at nogen hørte til forbryderen på listetå, gennemsøgte tyven restauratørens tøj, fandt tegnebogen og lettede A. Jørgensen for byrden af de 400 kr han havde i kontanter.

"Det er ikke noget helt ringe Udbytte, den dristige Forbryder har haft af sit natlige Besøg" skrev Aftenbladet den 28. februar 1933.

Men det er jo Leo

I marts gik det galt for "Restauratørernes Skræk". Ved at springe fra et køkkenvindue til en altan på 2. sal var det lykkedes sovekammertyven at trænge ind i slagtemester C. Hagemanns lejlighed på Vesterbrogade 198. Efter at tyven havde røvet lejligheden og skulle forsvinde fra gerningsstedet, blev tyven opdaget.

Det var slagtemester Hagemann selv der vågnede og opdagede tyven der havde stjålet en pengepung fra natbordskuffen.

Slagtemesteren sprang ud af sengen. Iklædte sig nødtørftig tøj og forsøge at optage forfølgelsen mens hans hustru og datter skreg op.

"Stop tyven" lyde det ud i mørket. Lillebilchauffør Hoffmann der ophold sig på holdepladsen i nr. 182 løb ud på gaden for at se hvad der skete.

"Jeg var imidlertid næppe naaet ud gennem Porten før jeg saa en Mand fare forbi i strakt Løb, og da jeg hurtig blev klar over, at det var Tyven, fik jeg fat i en Bil og optog sammen med en Kollega, Chauffør Bach, Forfølgelsen" sagde lillebilchauffør Hoffmann til Aftenbladet 13. marts 1933.

Tyven blev indhentet ved Frederiksberg Runddel, netop som han ville entrere en droske. I stedet blev han sat ind i lillebilchaufførernes vogn og kørt til Frederiksberg Politistation. Ud over den stjålne pengepung, var tyven i besindelse af lidt småpenge, et vridbor, en dirke og en blændlygte.

Den formodede tyv nægtede alt og ville ikke opgive sit navn. Han blev derpå sat i arresten.

Dagen derpå blev tyve genkendt. Med ordene "Men det er jo Leo", kunne kriminalassistent Lassen sætte identitet på sovekammertyven. Har var i forvejen "kendt at politiet" som det hedder.
Restauratørernes Skræk viste sig at være Leo Alfred Charles Andersen, der havde en fortid som næstkommanderende i Juveltyvebanden: Carl Lorentz-banden.

På trods af at Leo nærmest var taget på fersk gerning blev han frifundet ved retten på Frederiksberg. Dommen blev dog anket til Landsretten. I landsretten blev dommen omstødt til 3 års fængsel.

Forbillede?

Om det var Leo Alfred Charles Andersen der havde inspireret en forbryder i Holbæk, ved jeg ikke. Men i Holbæk i august samme år fik inkassator Nielsen stjålet 1.400 kr. og restauratør Nielsen, indehaver af "Jernbanehotellet" fik stjålet 515 kr. Penge var anbragt i Nielsen tegnebog, der var anbragt ved sengen. "Restauratørens Hund, der sover i samme Værelse, havde ikke givet en Lyd fra sig", skrev Sorø Amts Dagblad den 11. august 1933.