© Nobel Media

Så få kvinder har modtaget Nobelprisen i Litteratur

02.12.20
Nobelprisen i Litteratur er sjældent gået til en kvinde. Vi introducerer de mest skelsættende af dem, der trods alt fik prisen.

Tekst: Ditte Godske Jensen, litteraturformidler

De kvindelige forfattere er i mindretal blandt litteraturprisvinderne med 16 prismodtagere ud af de i alt 117. Dette er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, og Det Svenske Akademi har gennem tiden fået kritik for at overse en række betydelige kvindelige forfatternavne. Vi bringer her appetitvækkere på seks uomgængelige forfatterskaber, hvis betydning er blevet anerkendt langt udover Nobelprisen.

Se vores tema om Nobel og nobelprisvindere

Den magiske svensker og norske reaktionær

Svenske Selma Lagerlöf (1909) og norske Sigrid Undset (1928), er nogle af Skandinaviens helt store fortællere og begge Nobelprismodtagere. I deres bøger bliver historiske perioder eller hændelser grundlag for evigtgyldige fortællinger om lidenskabens skæbnesvangre veje. Lagerlöfs værker adskiller sig fra samtidens litterære tendenser, realisme og naturalisme, ved at have en fantasifuld og billedskabende stil, hvorfor hun ofte er kaldt en åndsfælle til de magiske realister i Sydamerika. Modsat Lagerlöf, anlægger Undset en realistisk stil og fokuserer på skildringen af den kvindelige psykologi. 

I datidens udbredte debat om kvindefrigørelse og ligestilling, indtager de to forfattere vidt forskellige positioner: Lagerlöf fremstår selv som og skriver om frigjorte, selvstændige kvinder. Undset udtrykker i stedet en skarp kritik af tidens nye idéer, og hendes romaner viser kvinders forsøg på frigørelse som umulige og deres følgende ulykke som selvskabt. Dyk ned i forfatterskaberne og de mest anerkendte bøger:

En kritisk, sydafrikansk stemme

Vi springer frem i tid til 1991 og prismodtageren Nadine Gordimer, der i både noveller og romaner tager identitet og relationer under skarp og poetisk behandling. Igennem forfatterskabet tegner Gordimer et episk portræt af sit hjemland, Sydafrika, og revser apartheid-regimet, dets racisme og følger for landets indbyggere. Dette medførte et helt årtis forbud mod en af hendes bøger i landet. I begrundelsen for Gordimers nobelpris fremhæves det, at hendes forfatterskab er til ”meget stor gavn for menneskeheden”. Begrundelsen fremstår som en klart politisk kommentar, da Det Svenske Akademi tildelte hende prisen netop det år, hvor apartheid formelt blev ophævet.

En amerikansk superstar

I 1993 får Toni Morrison Nobelprisen i litteratur, som den første sorte kvinde. Det er dog langt fra den eneste medalje Morrison har høstet for sine bøger. Både før og efter Nobelprisen, har hun modtaget uovertrufne anmeldelser for skrive- og tænkestil, og flere bøger i forfatterskabet er verdensomspændende bestsellers og fast pensum på litteraturuddannelser. Et gennemgående motiv i forfatterskabet er familien, som Morrison bruger som prisme til at beskrive det omkringliggende samfund og ikke mindst den afroamerikanske kultur, de sorte amerikaneres og især de sorte kvinders liv.

Fiktionens grand old lady

I 2007 tildeles Doris Lessing litteraturprisen, i en alder af 88 år. Lessing bliver dermed den ældste forfatter til at modtage prisen nogensinde. Hun opnåede noget så sjældent som at opnå klassikerstatus i hendes egen levetid, og ud af hendes enorme produktion kan særligt ”Græsset Synger”(1950) og ”Den Gyldne Bog”(1962) fremhæves som mesterværker. ”Mara og Dann” er et af flere Lessing-værker inden for science-fiction. Romanens fremsynethed står tydeligt frem i dag, hvor den betragtes som forløber til genren ”cli-fi” som der udkommer flere og flere bøger indenfor. Cli-fi eller klimalitteratur handler som regel om klimaforandringernes dystopiske konsekvenser for menneskeheden.
 

Novellens mester 

Novelleformen er sjældent blevet fremhævet med Nobels litteraturpris, men i 2013 tildeler akademiet prisen til canadiske Alice Munro, der hovedsageligt gør sig i kortprosa. Munro anvender enestående novellens koncentration til at vise enkeltstående begivenheders betydning for et menneskes liv. Forfatterskabets primære fokus er skæbner og relationer, som hun beskriver indsigtsfuldt og levende. Hendes tredje novellesamling ”Noget jeg gerne vil sige” fra 1974 er endelig kommet på dansk i 2020, og er en dramafyldt indgang til forfatterskabet. I samlingen ”Pigeliv og kvindeliv” skildres overgangen mellem ung og voksne med selvbiografiske elementer.