Sortedam Dossering

Af Silas Nielsen Mercier

Det hænder, at jeg besøger Statens Museum for Kunst, og når jeg gør, slår jeg som regel vejen forbi samlingen af dansk Guldalderkunst. Det er ikke Eckersbergs fregatmalerier, der får mig til at vende tilbage til samlingen, her sagtner jeg sjældent farten. Det er snarere ved Christen Købkes københav-nermotiver, at jeg gør ophold. Her kan jeg falde i staver.

Købkes malerier er et godt eksempel på, at kunst kan tilføje ny værdi til steder. Når solen skinner, ynder jeg at spadsere hjem fra arbejde langs Sortedam Dossering. På strækningen passerer jeg dét sted, hvorfra Købke malede sine vidunderlige billeder af Sortedamssøen. Til dette sted klæber tyn-de tråde af net, som jeg engang fik viklet mig ind i på Statens Museum for Kunst. Endnu er jeg spundet ind i disse net, der – med en formulering fra Walter Benjamin – klæber til mig som flyven-de sommer til træernes grenværk: Når jeg går langs dosseringen, trænger Købkes motiver sig insiste-rende på for mit indre øje. Det er vist snart tid til at besøge SMK igen.

Militær befæstning og drikkevandsreservoir

Søerne er kunstige og blev oprindeligt anlagt som militær befæstning i kølvandet på belejringen af København i 1523. Det var dengang Christian den 2. var ved at blive væltet af tronen; ham, man kan læse om i "Kongens Fald" (1900-01). Sidenhen har søerne i århundreder fungeret som en central del af Københavns drikkevandsforsyning. Hvis man på en varm sommerdag tager et kig ud over søerne, kan man livligt forestille sig, at det ikke altid har været en fornøjelse at være tørstig køben-havner. Søerne er og var fulde af alger og smådyr. Af og til forvildede ål sig op gennem vandpum-pens mekanik, og gik en ål først i forrådnelse her, blev Københavns vand udrikkeligt.

I 1850’erne rev man byportene ned og tillod bebyggelse uden for voldene, og således blev den vilde natur hinsides søerne langsomt forvandlet til stenbro. I 1929 murede man de nuværende bassinkan-ter op, plantede kastanjetræer og anlagde de velkendte spadserestier på dosseringens nedre skråning.

Et kulturelt krystallisationspunkt

Området omkring Sortedamssøen var i første halvdel af 1800-tallet et kulturelt krystallisationspunkt. Hvis man gik en tur langs søerne, kunne man møde indtil flere personer, der efter international måle-stok må karakteriseres som genier. Foruden Købke opsøgte H.C. Ørsted, Oehlenschläger, H. C. Andersen, P. C. Skovgaard, Grundtvig, Johanne Luise Heiberg og Carl Bloch den særlige stemning omkring dosseringen, hvor by mødte natur. På den anden side langs Søgaderne yndede Søren Kierkegaard at promenere, når han besøgte sine søstre. Dette stræk forevigede Kierkegaard i "Forførerens Dagbog" (1843), hvor han lod den djævelske Johannes Forføreren spankulere over til sin udkårne Cordelia. Bemærk hvor naturrig Kierkegaards skildring er:

"Det var paa den Sti, der ligger mellem Nørre- og Østerport. Klokken var omtrent halv syv. Solen havde tabt sin Magt, kun Erindringen om den bevaredes i et mildt Skjær, der udbredte sig over Landskabet. Naturen aandede friere. Søen var stille, blank som et Speil, Blegdam-mens hyggelige Bygninger speilede sig i Vandet, som et langt Stykke ud var mørkt som Me-tal. Stien og Bygningerne paa den anden Side belystes af afmægtige Solstraaler. Himlen var klar og reen, kun en enkelt Sky gled ubemærket hen over den, bedst at bemærke, naar man fæstede Øiet paa Søen, over hvis blanke Pande den forsvandt. Intet Blad rørte sig." (Kierke-gaard 1843: 40)

Kig forbi

Kig forbi biblioteket og lån. Det kunne være Hans Edvard Nørregård-Nielsens biografi om "Christen Købke" (2006), Bente Scavenius’ og Bo Tao Michaëlis’ "Bybilleder" (2016), Jan Møllers "Borger i voldenes København" (1978) eller Lasse Horne Kjældgaards bog om Guldalderen: "Sjælen efter døden" (2007). Det kunne også være klassikere som Søren Kierkegaards "Enten-Eller" (1843) eller Johannes V. Jensens "Kongens Fald" (1900-1901). Lån, lån for satan!