Sporvogne i København – Flere selskaber
Af Henrik Lynder, Sporvejshistorisk Selskab.
Dette er anden artikel i Sporvejshistorisk Selskabs serie om sporvognenes historie i København. Læs også første del: Sporvogne i København – De første år.
I kølvandet af "Kjøbenhavns Sporvei-Selskab"s (KSS) succes med hestesporvognslinier opstod nye aktieselskaber, og i de næste 25-30 år opstod det linienet, der blev grundstammen i Københavns offentlige trafik.
16 linier blev drevet af seks selskaber. Der var ikke omstigningsret mellem selskaberne, og linierne var lagt ud fra økonomiske interesser uden hensyn til en trafikplan.
"Nørrebroes Sporvejsselskab" drev en lukrativ linie Kongens Nytorv–Nørrebrogade, den senere linie 7.
"Frederiksberg Sporvejsselskab" drev blandt andet Strøglinien Smallegade–Kongens Nytorv med sporomnibusser, hvis styrehjul kunne sænkes ned i skinnerne på Gammel Kongevej. Kun på Strøget kørte vognene på de toppede brosten.
"Kjøbenhavns Forstæders Sporvejsselskab" drev to linier Trianglen–Rådhuspladsen ad Blegdamsvej med toetages vogne hhv. Farimagsgade med enetages. Desuden havde de en sidelinie ad Nørregade.
"Falkoneralleens Sporvejsselskab" kørte mellem Frederiksberg og Nørrebro Runddel samt Frederiksberg–Rådhuspladsen ad Rolighedsvej.
"Sølvgadens Sporvejsselskab" kom som det sidste selskab til i 1889 mellem Tagensvej og Kongens Nytorv, en rute, der ikke blev nogen økonomisk succes.
En stor del af nettet var enkeltspor med vigespor.
Sporvogne og omnibusser
I 1894 kørte der ca. 200 sporvogne og ca. 25 sporomnibusser, trukket af ca. 1.200 heste. Vognene var dels enetages, oftest trukket af én hest, dels toetages, trukket af to heste. Årligt kørtes ca. 5 mio. vognkm, antal passagerer var ca. 25 mio., og indtægterne var ca. 2¼ mio. kr.
Taksterne var ret høje, 5 øre for en delstrækning og 10 øre for hele strækningen, så sporvognene blev benyttet af de velstillede. Linierne begyndte driften kl. 7.30-8.00; håndværkerne, der mødte tidligere ind, havde ikke råd til sporvogn.
De nye hestesporvognslinier overflødiggjorde ikke hesteomnibusserne. "Frederiksberg Omnibus I/S" var et af de største. Det blev solgt til KSS, som dog måtte indstille kørslen i efteråret 1876.
Købmagergade manglede kollektiv trafik, og i 1895 åbnede "Kjøbenhavns Omnibuskompagni" en rute mellem Søtorvet og Havnegade. Den blev senere forlænget ad Griffenfeldsgade–H.C. Ørsteds Vej til Enghavevej, altså en anselig lang rute.
Året efter åbnede "Kjøbmagergades Omnibus-Selskab" sin rute Højbro–Sankt Hans Torv.
Trods næsten samme ruteføring var der plads til begge selskaber. De indgik sammen med sporvejsselskaberne i "De kjøbenhavnske Sporveje i 1898", sammenlagt til én rute Søtorvet–Christianshavn, senere Højbro Plads. De forældede omnibusser standsede i 1917.
Hestehold var dyrt. Driften var heller ikke tidssvarende; hestene gik langsomt, og man kunne stoppe overalt; der var ikke stoppesteder. I dårligt vejr kunne hestene kun vanskeligt trække vognene. Derfor overvejede man i slutningen af det 19. århundrede at erstatte hestene med mekanisk drivkraft.
Noget sådant var allerede forsøgt med "Strandvejens Dampsporvejs-Selskab" (SDS), åbnet marts 1884 fra Trianglen til Klampenborg. Motorvogne med dampmaskine trak små personvogne. Linien løb i siden af Strandvejen, og der kørte over 1 mio. passagerer om året. Materiellet havde en del tekniske mangler. Der var også en del kørselsuheld som følge af hestenes skyhed overfor det »raslende og stønnende Strandvejsuhyre«. Driften stoppede derfor allerede i oktober 1892.
Kort
Bortset fra Ydre Nørrebro har byens kvarterer opnået en god dækning med kollektiv transport.
Dampsporvejen til Klampenborg er ikke med, da den var nedlagt i 1892.
De lilla punkterede linier er hesteomnibuslinier. Ringlinien (her benævnt linie T) fik kun en meget kort levetid i 1896. Den lange rute ad H. C. Ørsteds Vej–Enghavevej var en vigtig linie, som også var en af de første, der blev elektrificeret i 1901.
Artiklen er en del af en serie om sporveje og sporvogne i København. Artiklerne skrives af forfattere fra Sporvejshistorisk Selskab og bringes i nyhedsbrevet Bag om København.
Sporvejshistorisk Selskab udgiver tidsskriftet BYtrafik og driver Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Der kan du dykke dybere ned i historien om sporvogne og sporveje.
