Storbyen - for 100 år siden

Albert Gundtzmann og Helmer Lind beskrev København i ord og billeder i starten af 1900-tallet. "Stor-København" med undertitlen "Skildringer og Billeder af Byen og dens Liv" blev udgivet som hæfter. Kom med på en tidsrejse til storbyen som den var i starten af 1900-tallet.

Da de to første hæfter af "Stor-København" udkom i 1907. De blev anmeldelse i Morgenbladet Adresse-Avisen (6. marts 1907). I anmeldelsen kunne københavnerne læse: "Denne Bog vil engang blive et Kulturværk. saa flot, og stort den er anlagt, saa alsidigt udtømmende om Byen, Danmarks Hovedstad, som der er nu. Af de to udkomne Hefter kan man allerede nu danne sig et Billede af hele Værket, der vil omfatte alt det Liv, der rører sig i København paa alle tænkelige Omraader.
Og det Liv, der leves her i vor gode Stad, er der nok at skrive om, den vil skildre Byen fra den tidlige Morgenstund, gennem Dagens travle Gerning. Aftenens brogede Liv, Nattens i mer end en Forstand dunkle Timer, til vi atter naar Morgengryet, hvor den foregaaende Dags sidste mødes med Morgendagens friske Arbejderpionerer. Og vi vil faa den at se til de skiftende Aarstider. Sommeraftenen, naar Lystaage ligger over Tage og Spir. Vinterdagen, med Taage og Sjap. Byen, der ler i Sol og skyder Byg mod den faldende Rogn. De vil samle alle de tusind Smaatræk i en Helhedsopfattelse af denne Arbejdets, Videnskabens og Glædens By."

5 billeder fra Stor-København

Forfatterne komme godt omkring livet i datiden København. Her føler fem fotos og teksteksempler fra "Stor-København". Du kan også gå direkte til de digitaliserede udgaver af "Stor-København", der er samlet i to bind. Links til bøgerne er nederes.

Grønttorv på Højbroplads

Torv med heste, vogne med grøntvare og handlende
(bind 1, side 15)
 

"Saa er det Tid for den friftige, sparsommelige Husmoder, der nøje har regnet ud, hvor mange Øre billigere hun faar sine Ærter og Agurker paa det store Torv end paa Højbroplads og hos sin Gades Grønthandler, og som gerne offrer et Par Timer af sin Morgensøvn, naar hun kan spare en Femogtyveøre paa Dagens Indkøb". (Citat: bind 1, side 13)

Fra slagterierne

Fire slagtere i gang med at partere en hel ko
(bind 1, side 36)
 

Af praktiske Grunde er Slagterne stemt for den gamle Methode, ved hvilken de paastaar, at det bedst lykkes at faa Blodet af Dyrene og at Kødet faar det smukkeste Udseende. Der er heller næppe Tvivl om, at Øksens Slag, naar det rammer, som det skal - og det gør det i de nioghalvfems af de hundrede Tilfælde - øjeblikkelig bedøver Dyrene og gør dem følelsesløse, og at de Trækninger, som kan spores ogsaa efter at Blodet er løbet af, kun er Refleksbevægelser, Muskeltrækninger, der ikke staar i nogensomhelst Forbindelse med Dyrets Bevidshedsliv." (Citat: bind 1, side 34)

Kryolitværkstedet på Ladegården

Værksted med arbejdende mænd
(bind 1, side 325)
 

"Ak, hvilken Forandring for den hjemløse Vagabond, Manden fra Fælleden, Stamgæsten i Smaagadekipperne, der for første Gang er blevet indlagt paa Ladegaarden! Han, hvis Krop er saa vant til at huse Utøj, at han næppe mere mærker Kløen, han bliver nu pludselig skyllet ren og pæn som et nyfødt Barn. Han, der er vant til at sove paa nogle skidne Klude i et Logishus eller under aaben Himmel paa Fælleden, han lægges nu i en ren og god Seng. Han hvis vigtigste Næringsmiddel hidtil har været Brændevin og saa ellers en Brødskorpe, en Sild eller noget halvfordærvet Kødmad, han faar nu hver Dan sin gode, paalidelige, borgerlige Mad." (Citat: bind 1, side 326)

Den åbne bivogn

(bind 2, side 161)
 

"Men mærkeligst er det maaske, i hvilken Grad de elektriske Sporvogne har virket opdragende paa Publikum. De gamle Hestesporvognes sindige Fart virkede ikke anspændende paa det. Man tog det med Ro, baade naaar mans skulde op og af - saa fik Hestene det Pust mere! - man satte sig til Borgeleje som den, der har en lang Rejse foran sig, og man lod rolig Konduktøren om at blive sat af udenfor sing Gadedør; der var de gamle Damer, der nævnede Etagen med, naar de opgav deres adresse. Det er blevet anderledes. Nu er der ingen Tid til at kysse rundt til hele Familjen, inden man stiger til Vogns, den elektriske Sporvogn har travlt, fordi den kører paa Sekund, og nu gælder det, at man selv véd, hvor man skal af, og kender sit Stoppested." (Citat: bind2, side 161)

Arbejdernes Majdag

Arbejderoptog med banner for 8 timers arbejdsdag
(bind 2, side 284)
 

"Det er ikke mere end en Menneskealder, siden det københavnske Socialdemokrati var lige saa lidt indflydelsesrigt og socialt og politisk betydende, som det var ildeset og ugleset i Hovedstadens toneangivende Krese. Dets Lære var en Forbrydelse og dets Førere forvorpne Personer, hvem man fuldt ud undte det Forbedringshus og den Landflygtighed, der for nogles Vedkommende blev Følgen af det berømte Sammenstød på Fælleden, hvor Husarerne med blanke Klinger huggede ind paa Mængden.
I København som andetsteds havde man været vant til at beragte Arbejderen som en Underklasse, der vel nok havde sin Ret til at exixtere - bl.a. fordi man ikke selv kunde existere uden dem - men hvis Fordringer om Ligeberettigelse var en Formastelighed, og hvis faglige Sammenslutnings-Forsøg var nær ved at ligne et ugudeligt Opgør med Tingenes naturlige Orden." (Citat: bind 2, side 284-285)

Aften i Nimbs Divan
08.07.20