Tegningsarkivet

Københavns Museum: Tegningsarkivet; det var der, vi startede, når vi havde fået en ny opgave, hvad enten det drejede sig om en ombygning eller en tilbygning. Den slags opgaver var der mange af i den tid, jeg arbejdede hos stadsarkitekten.

I forbindelse med udstilingen "Byen på tegnebordet – Drawing a City" har Københavns Museum udgivet en bog med samme titel.


Bogen viser en række fænomenale arkitekttegninger af københavnske bygninger – og giver indblik i, hvorfor den danske hovedstad er så gennemdesignet.

Bag om København bringer her et uddrag fra bogen.

Af Svend Haller Baggesen, fhv. afdelingsarkitekt.

Alle projekter siden begyndelsen i 1886 er gemt. Det er især detailprojekter, altså de tegninger, håndværkerne har brugt til at bygge efter. Et detailprojekt består typisk af planer og facader imål 1:100, af detaljerede lodrette tværsnit i mål 1:20 og en række bygningsdetaljer i 1:1. Det var oplysninger, vi kunne bruge, når vi skulle i gang med nye ombygninger. Vi havde brug for et godt tegningsgrundlag. Det var besværligt med de ældste tegninger, for før 1906 brugte man ikke metersystemet. En etageplan, som vi ville tegne i 1:100, var tegnet, så ¼ tomme på tegningen svarede til 1 alen i virkeligheden, eller ca. 1:96. Det betød, at vi ikke kunne nøjes med en kopi til at tegne videre på, men måtte tegne en helt ny tegning, hvis vi ikke var så heldige, at en "gammel" kollega allerede havde gjort det i forbindelse med tidligere projekter. Hvem de "gamle" kolleger var, er ikke godt at vide, for tegningerne er ikke signerede. Nok kender man ofte den sagsansvarlige, men ikke de øvrige medarbejdere. Stadsarkitekten godkendte tegningerne ved at signere dem. Det var spændende at studere gamle kollegers tegninger. Tegneteknik med tusch eller blyant, skraveringsteknik, påskrifter – den slags har ændret sig lige så meget som arkitekturen gennem tiderne.

Der synes at være en tendens til, at projekternes omfang vokser med tiden. Til Jagtvejens Skole i 1888 er der 12 tegninger, til tilbygningen til Jagtvejens Skole i 1975, som har nogenlunde samme areal som hovedbygningen, blev der produceret 78 tegninger. Det kan skyldes, at byggeriet med årene er blevet mere og mere kompliceret med mange forskellige materialer, krav til isolering, tekniske installationer og mange flere myndighedskrav.

Det kan alt sammen lyde tørt, men faktisk er det utrolig spændende at gå på opdagelse i arkivet, for det rummer en tegnestues produktion gennem mere end 100 år, og tilsammen udgør disse tusindvis af tegninger et kildemateriale til belysning af Københavns udvikling gennem 120 år. Man kan følge arkitekturstrømningerne gennem hele perioden; historicisme, nyklassicisme, modernisme, brutalisme – eller studere et særligt emne som for eksempel skolebyggeriet. Stadsarkitekten har stået for projektering af alle slags kommunale institutioner, skoler, sygehuse, plejehjem, børnehaver og i en periode også boligbyggeri. Tekniske anlæg har fra begyndelsen i 1886 fyldt godt i ordrebogen: elektricitetsværker, kloakpumpestationer, bygninger for vandforsyningen.

Også noget så specielt som Vestre Fængsel kan man finde tegninger til i arkivet. Der er projekter til parker, pladser og gader og til de bygninger og det design, der knytter sig til dette område. Redskabsskure, læskure, kiosker, bænke, vejskilte, lygtepæle, telefonkiosker, ja, endda busser og sporvogne har stadsarkitekten tegnet. Indretningsafdelingen hos stadsarkitekten projekterede skolemøbler og specialinventar. Man kan finde en yndig tegning af en gymnastikdragt og farvestrålende tegninger til et mobilt teater.

Arkivet rummer også andre arkitekters arbejder, måske fordi stadsarkitekten har været bygherrerådgiver eller overtaget vedligeholdelsen. Et par eksempler: et par meget smukke farvelagte tegninger til Dronning Louises Bro, som er tegnet af Vilhelm Dahlerup, en stor mængde tegninger fra Martin Nyrops Bispebjerg Hospital og skoleprojekter som for eksempel Voldparkens Skole tegnet af Kay Fisker.

Interessant er det at følge en enkelt skoles tilpasning til skiftende krav. Rådmandsgades Skole er fra 1889 og stadig i brug. Der indrettes nye klasselokaler i tagetagen, og senere må bolig for inspektør, viceinspektør og skolebetjent vige pladsen for flere faglokaler og flere kontorer. Toiletforholdene forbedres af flere omgange. Til sidst er der ikke nok plads i den gamle bygning, og i 1988 inddrages nabogrunden til en tilbygning med flere klasser, faglokaler og en helt ny dobbelt gymnastiksal. I 1998 udvides skolen igen. Tegninger af den sidste tilbygning vil man i øvrigt lede forgæves efter i tegningsarkivet; fra midten af 90’erne tegnede vi kun på computer hos stadsarkitekten, og den slags tegninger kunne Stadsarkivet ikke modtage, da tegningsarkivet blev afleveret. Alle tegninger lå på en server, som nu for længst er lukket.

Byen på tegnebordet – Drawing a City


Udstilling på Københavns Museum viser byens ukendte arkitekttegninger. 26. marts til 14. november 2021.

Københavns Museum inviterer dig ind i maskinrummet hos dem, der over en 100 år lang periode tegnede konturerne af den hovedstad, vi kender i dag.

Det er lidt af en skattekiste, som Københavns Museum trækker på i den nye udstilling. Et helt særligt arkiv under Stadsarkivet, der består af ikke mindre end 180.000 arkitekttegninger af københavnske byggerier.

Københavns Museum: Byen på tegnebordet – Drawing a City

Vartov, 1942. Tegninger spredt ud på tegnebordet. Ukendt fotograf.
10.03.21