International Nelson Mandeladag
Biblioteket har bøgerne om og af Nelson Mandela. Hvis du ikke kender hans historie, skylder du dig selv at læse den. Se et udvalg af bøger nederst på siden.
Nelson Mandela, de unge år
Nelson Mandela (Rolihlahla Mandela) blev født 18. 7. 1918 i en høvdingefamilie i den østlige Kapprovins. Som 7-årig kom han, som den første i familien i skole, hvor læreren gav ham navnet Nelson. Efter at have fuldført sin grundskole, kom han på Fort Hare Universitet, hvor han hurtigt blev involveret i politik. På grund af sit politiske engagement blev han efter kort tid bedt om at forlade universitet. Han færdiggjorde sin bachelorgrad ved University of South Africa og startede derefter på jurastudiet ved Wits University. I 1948 kunne Mandela kalde sig advokat og i 1952 åbnede han en advokat praksis i Johannesburg sammen med sin livslange ven Oliver Tambo. Fra 1956 tilbragte de begge det meste af deres tid med at forsvare sig selv og deres kammerater fra anti-apartheid bevægelsen i omfattende retssager.
Politiske aktiviteter
Allerede som ganske ung var Nelson Mandela interesseret i politik og i kampen mod det hvide mindretalsstyre. Han blev i 1942 medlem af ANC (African National Congress) og grundlagde 2 år senere ungdomsforbundet Youth League.
I 1948 kom National Party til magten i Sydafrika. De fremlagde et apartheid-program med en racepolitik, som medførte decideret raceadskillelse. Dette medførte at, ANC, fra at have været en ikke-voldelig organisation, accepterede nødvendigheden af væbnet kamp. Især efter at ubevæbnede demonstranter i 1960 blev nedskudt i Sharpeville og ANC og andre anti-apartheid grupper blev forbudt.
I 1961 blev Mandela leder af ”Nationens Spyd” (Umkhonto we Sizwe) ANCs væbnede fløj og en åbenlys væbnet kamp begyndte. I 1962 blev Mandela fængslet.
27 år i fængsel
I august 1962 blev Nelson Mandela fængslet i fem år for bl.a. opfordring til strejke og i juni 1964 blev anklagen udvidet til at omfattet deltagelse i væbnet kamp og han fik endnu en dom. Denne gang på livsvarigt fængsel.
Mandela ankom som fange nummer 466 til fangeøen Robben Island i 1964 og fik fangenummeret 46664. Robben Island fungerede udelukkende som maksimum-sikkerheds-fængsel for det hvide mindretals modstandere og fangerne var derfor, på trods af strengt regime og hårdt fysisk arbejde, i stand til delvis at forsætte deres politiske kamp. Udenfor fængslet startede Tambo en ”Løslad Mandela” kampagne, for at maximere opmærksomheden på apartheid-styret. Samtidig eller på grund af dette, strammede verdenssamfundet sine sanktioner mod Sydafrika. Presset fra omverden gjorde at Mandela i 1982 blev overflyttet til det mere humane Pollsmoor fængsel og i 1985 tilbudt løsladelse mod, at han afstod fra væbnet kamp. Dette afslog han og han sad derfor yderligere 5 år i Pollsmoor fængslet, indtil han i februar 1990, blev løsladt efter ordre fra præsident F.W. de Klerk.
Samtidig med at de Klerk gav ordren om løsladelsen af Mandela, ophævede han også forbuddet mod ANC og i 1991 blev Mandela valgt som leder af ANC.
De Klerk og Mandela modtog sammen Nobels Fredspris i 1993.
Præsidenten Mandela
D. 27. april 1994 blev Mandela valgt som den første sorte præsident og han opnåede international respekt for sin opfordring til national og international forsoning.
Mandela var klar over, at overgangen fra apartheid til et multikulturelt demokrati ville kræve samarbejde og han betragtede national forening som sin primære opgave som præsident. Han nedsatte derfor en meget bred regering, hvor han indsatte de Klerk som vicepræsident. Mandelas bestræbelser på forsoning minimerede de hvides frygt for fremtiden, men skabte også kritik fra flere militante sorte.
En af de mere kontroversielle ting Mandela gjorde, var at nedsætte en forsoningskommission med Desmond Tutu som formand. Kommissionen skulle efterforske forbrydelser begået under apartheid af både regeringen og ANC. For at forhindre martyrdannelse, gav kommissionen individuel amnesti til gengæld for vidnesbyrd om forbrydelser begået under apartheidstyret. Både de Klerk og Thabo Mbeki (2. vicepræsident) appellerede for at få dele af rapporten undertrykt, men kun de Klerks appel vandt.
Mandelas indenrigspolitik resulterede i markant stigning i velfærd, især for den sorte del af befolkningen og hans ”Land Restitution Act” betød at, mange, som under arpartheid havde fået frataget deres jord, fik en chance for at få den tilbage. Der er dog stadig problemer med en meget høj kriminalitet, ligesom HIV er et stort problem idet over 10 % af Sydafrikas befolkning er konstateret positive.
Det civile liv
Nelson Mandela trak sig tilbage i juni 1998, men fortsatte med at rejse rundt i verden, møde statsledere og deltage i konferencer.
I juni 2004 annoncerede Mandela, at han ”was retiring from retirement”. Han kunne dog ikke helt holde sig uden for verdensbegivenhederne. I 2007 opfordrede han Zimbabwes præsident Mugabe til at træde tilbage og udtalte sig offentligt imod Mugabe. Samme år stiftede han, sammen med sin kone Graca Machel og Desmond Tutu, gruppen ”The Elders” bestående af afgåede verdensledere bl.a. Jimmy Carter og Gro Harlem Brundtland.
I februar 2011 blev Mandela indlagt med alvorlige lungeproblemer. Et resultat af en lungeinfektion, som han pådrog sig under opholdet på Robben Island. Han blev atter indlagt i december 2012 og igen d. 8. juni 2013. D. 5. december døde Nelson Mandela i sit hjem i Johannesburg omgivet af familie og venner.
En stor mand, et stort liv.
”Let freedom reign. God Bless Africa!”