Børnebogcast: sommerlæsning 2017

Børnebogcast har et års jubilæum, og vi fejrer det med et væld af dejlige titler børnene kan læse i sommerferien.

Du kan lytte til Sommerlæsning 2017 her
Tid: 55:23

For et år siden sad Lisa og Julie i Julies have og optog det første afsnit af Børnebogcast. Det handlede om sommerferielæsning og hvordan det både er vigtigt og hyggeligt. Efter et år med mange spændende emner og mennersker i programmet, er vi tilbage i haven og der bliver gennemgået bunkevis af ældre og nye herlige titler, som kan fornøje og underholde store som små i ferien. Du kan finde de fleste på listen herunder, undtagen de der er så nye at de ikke er i bibliotekets system endnu.

Vi omtaler også det fine tilbud fra Gratisbørnebøger.dk, hvor du kan hente 20 gode børnebøger der, som titlen mere end antyder, er helt gratis. Det er bare at klikke og læse. Og når dit barn så har læst tre titler, kan der logges på Biblo.dk med uni-Login. Her kan barnet anmelde de læste titler og være med i konkurrencer om bøger og en iPad. Tjek også de lokale folkebiblioteker og deltag i konkurrencen Sommerbogen dér, og få en bog når du har anmeldt tre.

Børnebogcast er et tilbud fra Københavns biblioteker, hvor børnebibliotekar Julie Arndrup med gæster inspirerer til læsning. Hvad kan børnene selv læse, og hvad kan du læse højt, når I har været igennem alt det, du husker fra din egen barndom? Hvad er der kommet af nyt og hvad er godt? Der kommer ca. 10 episoder om året og de er temabaserede, så du kan finde lige det emne der er relevant for dig og din familie.

Du kan abonnere på podcasten på iTunes
Du kan abonnere på podcasten på Spotify
Du kan abonnere på podcaten på Deezer
Du kan abonnere på podcasten på eReolen
Du kan abonnere på podcasten på Podbean

Eller skriv 'Børnebogcast' i søgefeltet på din podcast-app

Du kan holde øje med Børnebogcast på Københavns Børnebibliotekers Facebook.

 

Jingle:
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/

for at skrive en kommentar.