Børnebogcast nr. 18 - Hverdagsdrama med Mette Vedsø

19.02.18
I denne episode af Børnebogcast snakker Lisa og Julie med forfatter Mette Vedsø, der har skrevet en lang række billedbøger, romaner for børn og ungdomsbøger.

Du kan lytte til Hverdagsdrama med Mette Vedsø her
Tid: 1:02:21

Hverdagsdrama!

Vi kender det alle sammen. Nogen skal skilles, du bliver uvenner med din veninde, dine forældre er ikke rigtig det du drømte om. Mette Vedsø skriver bøger om det realistiske liv, som vi alle kender det, og nogen gange om det kun få af os kender, heldigvis. I denne udgave af Børnebogcast taler Lisa og Julie med Mette i næsten en time om hendes forfatterskab og om de forskellige titler. Vi kommer også omkring hvor vigtigt det er, at have håb i sin fortælling. Kendetegnende for Mettes bøger er, at de handler om tapre børn, der møder deres udfordringer med oprejst pande, og at der næsten altid er en voksen der gerne vil hjælpe. Og så er de smukt skrevet, med meget mellem linierne og et formfuldendt sprog.

Se listen herunder, og find både billedbøger, romaner for børn og ungdomsbøger fra Mettes hånd, samt lidt mere med hverdagsdrama.

----------------------------------------------------------------------------------------

Du vil gerne læse højt, men din 4 årige vil kun høre den samme bog igen og igen. Du har læst alle dem du kan huske fra din egen barndom, og hvad så nu?? Dit skolebarn skal læse 20 min. om dagen – men HVAD?? Og måske kræver det også lidt overtalelse? Og hvad er op og ned i al den forskning, hvordan finder man overhovedet ud af, hvad der virker?

Bibliotekar Julie Arndrup, der har 15 års erfaring som børnebibliotekar og ved hvad ungerne efterspørger, og Lisa Gardum Andersen, lærer, skolebibliotekar og master i børnelitteratur, der ved hvad der rører sig og kender forskel på skidt og kanel, guider dig trygt igennem de mange bøger der udgives hele tiden.

Lyt med på Børnebogcast, hvor vi snakker med forfattere, forskere og børn der læser, og altid har masser af gode anbefalinger til hvad I kan vælge at læse.

Du kan abonnere på podcasten på iTunes
Du kan abonnere på podcasten på Spotify
Du kan abonnere på podcaten på Deezer
Du kan abonnere på podcasten på eReolen
Du kan abonnere på podcasten på Podbean

Eller skriv 'Børnebogcast' i søgefeltet på din podcast-app

Følg med på Københavns Børnebiblioteker på Facebook

 

Jingle:
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/

Materialer