Børnebogcast nr. 25 - interview med Skammerens datter

I årets første podcast snakker vi med Rebecca Sattrup der spiller Dina i filmatiseringen af Skammerens datter, om hvordan det er at lave film, og om bog vs. film. Vi snakker også med Agnes på 10 år, om gode bøger til tweens.

Du kan lytte til Skammerens datter og andet til tweens her
Tid: 37:43

Bøger til tweens, de kære 8-12 årige. Nogle af dem skal anspores ekstra til at læse, andre af dem sluger den ene bog efter den anden og der er aldrig nok nyt. Og hvad findes der så til dem? De sidste år har tendensen været, at der ikke er nogen bestemt tendens. Der er stadig meget fantasy, men der er også meget hverdagsrealisme, rigtig meget humor, enormt mange illustrerede bøger og virkelig mange seriebøger. Der er altså noget for enhver smag. 

I denne episode af Børnebogcast taler Julie med Rebecca Sattrup, der blev opdaget af en caster, under en dansetime på Nørrebro og på den måde kom til at spille hovedrollen i en af sine egne yndlingsbøger. Skammerens datter af Lene Kaaberbøl er kendt og elsket af mange børn - og voksne - og med god grund. Det er en storslået historie, om godt og ondt, rigtigt og forkert. Og om Dina og fyrstesønnen Nicos vej mod frihed og retfærdighed. Film nr. 2 har præmiere d. 24.1.18. og er baseret på bog nr. 2 og 3.

Bagefter får Julie hjælp af Agnes på 10 år til at anbefale andre gode titler, og vi lister også en masse herunder. God fornøjelse.

-----------------------------------------------------------------------------------

Du vil gerne læse højt, men din 4 årige vil kun høre den samme bog igen og igen. Du har læst alle dem du kan huske fra din egen barndom, og hvad så nu?? Dit skolebarn skal læse 20 min. om dagen – men HVAD?? Og måske kræver det også lidt overtalelse? Og hvad er op og ned i al den forskning, hvordan finder man overhovedet ud af, hvad der virker?

Bibliotekar Julie Arndrup, der har 15 års erfaring som børnebibliotekar og ved hvad ungerne efterspørger, og Lisa Gardum Andersen, lærer, skolebibliotekar og master i børnelitteratur, der ved hvad der rører sig og kender forskel på skidt og kanel, guider dig trygt igennem de mange bøger der udgives hele tiden.

Lyt med på Børnebogcast, hvor vi snakker med forfattere, forskere og børn der læser, og altid har masser af gode anbefalinger til hvad I kan vælge at læse.

 

Du kan abonnere på podcasten på iTunes
Du kan abonnere på podcasten på Spotify
Du kan abonnere på podcaten på Deezer
Du kan abonnere på podcasten på eReolen
Du kan abonnere på podcasten på Podbean

Eller skriv 'Børnebogcast' i søgefeltet på din podcast-app

Du kan holde øje med Børnebogcast på Københavns Børnebibliotekers Facebook.

 

 

Jingle:
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/

28.01.19