BogDate 11: City og digterne

Forfatter Søren Ulrik Thomsen og digter Henrik Palle skriver om København

City og Digtere

Forfatter Søren Ulrik Thomsen skriver om København og hans oplevelser af at komme til hovedstaden som teenager i essayet ”St Kongensgade”. Journalist Henrik Palle skriver i sin debutdigtsamling ”Sene Digte” om indtryk af og fra København og omegn. Begge har også i tidligere digte, klummer og essays cirklet om København.

Hør podcast

Søren Ulrik Thomsen har skrevet mange digte med udgangspunkt i København og hans debut i 1981 var med storbydigtene ”City Slang” som senere blev sat i musik af Lars H.U.G.

Yndlingsmotivet

Søren Ulrik Thomsen er en af de markante overlevende firserdigtere, hvor både Michael Strunge og F.P. Jac døde tidligt.

Samtidig med digtene begynder Søren Ulrik Thomsen i 1985 med ”Mit lys Brænder” at skrive essays, hvor han deler sine overvejelser og refleksioner. Det seneste essay er ”St Kongensgade 23” fra 2021.

Ligesom maleren Oluf Høst har bondegården som hovedmotiv , så har jeg også et yndlingsmotiv – St. Kongensgade 23.

Benzin og nostalgi

Der er jo mange steder i København, der minder mig om mit liv, men St. Kongensgade minder mig om følelsen af at fremtiden ligger foran mig. Men det minder mig også om en periode i mine pubertet, hvor min mor var meget syg. Lå i 7 år på sindssygehospitaler og fik en masse elektrochok. Så der er også en stor sorg forbundet med adressen, fortæller Søren Ulrik Thomsen

Stueplanten og kirkegården

En anden digter og essayist, der har skrevet en aktuel bog med udgangspunkt i oplevelsen af København, er den 59-årige Henrik Palle.

Han begyndte for alvor at skrive digte i en sen alder. Under den første coronanedlukning i 2020, hvor han sad indelukket med en stueplante og udsigten fra arbejdsværelset.

Mit første digt hedder ”Åh at være en sukkulent” fordi jeg sad hjemme i min lejlighed på Østerbro og kiggede ud fra mit arbejdsværelse på Holmens Kirkegård. Jeg sad og så på det spænd mellem en stueplante på den ene side og så evighedens kirkegård.

Hans digtsamling ”Sene Digte” tager udgangspunkt i en lang række iagtagelser og optegnelser fra København og omegn. Omegnen er Henrik Palles sommerhus i Nordsjælland.

De kan komme med Istanbul, New York og Tokyo, men hvis der kun skulle være en by i verden som jeg kunne bo i, så er det København.

Som Jacob Haugaard så rigtigt har sagt; København er den eneste storby, hvor der tales dansk.

Til sidst anbefaler Henrik Palle reportagebogen ”Strejf i København” af sin gamle Politiken-kollega Henrik Vesterberg.

 

Tilrettelagt af Claus Vittus

Musik:

I Vintersolen - Det Glemte Kvarter

Mountain Air, It´s Been So Long - Cody Francis

Sign - Loving Caliber