Foto: Petra Kleis

Månedens forfatter: Dorthe Nors

Dorthe Nors fortæller om steder, folk og traditioner ved Vestkysten, som hun har beskrevet i bogen En linje i verden

Natur, historie og erindring ved Vestkysten

Dorthe Nors interviewes i denne podcast af kulturjournalist ved Information, Anita Brask Rasmussen, om sine litterære essays i 'En linje i verden.' Nors har henover et helt år vandret Vestkysten tynd, kørt fra fiskerby til fyrtårn til bunker i sin Toyota og krydset landegrænser, for at få greb om én linje i verden; den 1000 km. lange Vestkyst fra Skagen til Den Helder i Holland, hvor vadehavet ophører - eller begynder.

I løbet af samtalen kommer Rasmussen og Nors både omkring historiske begivenheder som stormfloder og skibsforlis, samfundsudviklingen og skellet mellem at være lokal og turist, og Nors egen personlige forankring og familiehistorie fra Vestkysten. De taler om hvordan steder og stier hænger sammen med tid og erindring, om forskellen på kystfolket og baglandsjyderne og om landskaber i bevægelse.

Om bogen

Forfatter Dorthe Nors og fotograf Henrik Saxgren står bag værket En linje i verden. Det er en fortælling fra Vestkystlinjen, som strækker sig fra Skagen og helt til Vadehavets begyndelse i Holland. Gennem et år og gennem to kunstnertemperamenter møder vi denne kystlinje i et værk om hav, land og mennesker. Bogen består af femten litterære essays og en billedfortælling i tre dele, der på hver sin vis portrætterer landskabet i form af Dorthe Nors’ umiskendelige, stilsikre prosa og Henrik Saxgrens stærke billeder. Bogen rummer også en større fortælling om at leve med og møde naturen – om erindring, landskab og tilhørsforhold.

Om podcasten

Du finder podcasten med Dorthe Nors på bibliotekernes hjemmeside ved at trykke her.

Podcasten er produceret og tilrettelagt af Claus Vittus og indgår i serien 'Månedens Forfatter', som er en podcast-serie, der har eksisteret i syv år og som har mere end 50 forfattere repræsenteret i lydform.

Musikken er: Mountain Air/ It´s Been So Long  af Cody Francis

Se mere om "Månedens Forfatter" her.

Find flere podcasts fra Københavns Biblioteker

Du kan finde Københavns Bibliotekers øvrige podcasts her.

Du kan abonnere på podcasten på iTunes
Du kan abonnere på podcasten på Spotify
Du kan abonnere på podcasten på Deezer
Du kan abonnere på podcasten på Podbean

Eller skriv 'Månedens forfatter' i din podcast app.

Materialer