Podcast: Josefine Ottesens magiske universer

14.01.21
Podcast med Josefine Ottesen om sit forfatterskab og de magiske universer hun skaber i sine fortællinger.

Om podcasten

Hør den elskede forfatter Josefine Ottesen fortælle om sit forfatterskab og særligt "Helgi Daner", som er inspireret af legenderne om Holger Danske, der blev nedskrevet i Frankrig omkring år 1000. Fortællingen er en blanding af historie, islandsk saga-stemning og medrivende drama. Helgi Daner rummer heftige kampe, troldkvinder, mystiske væsner fra undergrunden og mytiske sagn.

I podcasten fortæller Ottesen også om "Eventyret om Fjeren og Rosen", der i løbet af de sidste tredive år er blevet en klassiker indenfor dansk børnelitteratur.

Podcasten fungerer også som en Q&A, hvor en aktiv og interesseret skoleklasse spørger ind til Josefines forfatterskab og alt hvad det måtte indebære. Hun får fortalt om tilblivelsen af værker, hendes fortid i børneteater, hvor hun finder inspiration, og balancen mellem skrivelyst og hverdag.

Find denne podcast og mange flere på "Vi elsker bøgers" podcastside

Om "Vi elsker bøger" podcast

"Vi elsker bøger"-podcast produceres af Københavns Biblioteker i forbindelse med afholdelsen af Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival af samme navn. Podcasten dykker ned i emner der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling og er både foredrag og interviews

Du kan abonnere på podcasten på Spotify
Hent eller aflyt foredragene på KøbenhavnLyd

Eller skriv "Vi elsker bøger" i søgefeltet på din podcast-app

Vi elsker bøger er en børnelitteraturfestival med fokus på at fejre litteraturen og læselysten hos børn og bidrage til gode læseoplevelser. Festivalen arrangeres af Københavns Biblioteker og henvender sig til børn i alderen 2-12 år samt deres voksne.

Se mere om Vi elsker bøger festivalen på bibliotekernes hjemmeside her.