Søhelte på vilde veje: Peder Skram – tjente under fire danske konger

11.10.21
Peder Skram blev kendt som en vovehals og slagsbror på land

Hør afsnittet om Peder Skram her

Peder Skram var i virkeligheden mest vant til at slås på landjorden. Han kæmpede bedst med sværd og fik et utal af ar på kroppen – fra en lanse i låret, et sværdhug i hånden og en pil i skulderen. Han nåede at tjene fire danske konger og sloges med Frederik d. 1 mod Christian d.2 i den bitre Grevens Fejde.

Altid i forreste række 

På et tidspunkt blev han udnævnt til kaptajn selvom han mest havde kæmpet på landjorden. Dengang var søslag mest et spørgsmål om at borde hinandens skibe og så udkæmpe slagene. Peder Skram var altid med i forreste linie og var klar til at hoppe over på fjendens skib.

En del af serien Søhelte på vilde veje

I podcastserien ”Søhelte på vilde Veje” præsenterer Københavns Biblioteker historier med drama, søslag og helte-gerninger for de yngste skolebørn.

Hvert afsnit tager udgangspunkt i de københavnske gader som er opkaldt efter de danske søhelte.

Podcastene er korte fortællinger med udgangspunkt i den litteratur der er skrevet om søheltene (både for voksne og for børn) og med en mundret omskrivning og et udførligt lyd-design af tegneserie-lyde.

Find alle afsnit af Søhelte på vilde veje her. 

Podcastserien er tilrettelagt af Claus Vittus.

Materialer