Søhelt,Svindler & Spion - Episode 8 - Kongelig Sørøver

Jørgen Jürgensen bliver kongelig sørøver, og han skal især jagte engelske skibe. Englænderne har nemlig bombarderet København og nu vil kongen have hævn.

Hør podcast

Københavns bombardement

Jørgen Jürgensen er på Sjælland, da englænderne bombarderer København i 1807. En af verdenshistoriens første terrorbombninger af civile. Englænderne tager den danske flåde, da de frygter at danskerne vil lade den franske kejser Napoleon få flåden.

Kaperbrev

Jørgen bliver udnævnt til at være kaptajn på et skib, som Jørgens far og hans venner køber og udstyrer som et krigsskib. Jørgen får et kaperbrev fra kongen, der giver ham ret til at kapre alle udenlandske skibe og tage deres værdier. Allerede på første tur får han kapret et engelsk handelsskib som han slæber tilbage til København under stor jubel fra de hævnlystne københavnere.

Malerierne 

”Det frygtlige bombardement af København”malet af C.W. Eckersberg. Billedet hedder . Billedet er malet i 1807. I baggrunden ses Vor Frue Kirke som brænder. Eckersberg var selv i København under bombardementet. Original findes på Det Kongelige Bibliotek. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

”Gråbrødre Torv efter Bombardementet i 1807” malet af J.P. Møller  (1783–1854). Malerisamlingen på Frederiksborg Slot. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Om podcasten ”Søhelt,Svindler & Spion”

Podcasten er produceret og tilrettelagt af Claus Vittus og er historien om Jørgen Jürgensen. Den er planlagt til mindst 16 afsnit, der kommer i 2022/2023. Serien er 2. sæson af  ”Søhelte på Vilde Veje”, som er en podcast-serie, der har eksisteret i et år og som har fortællinger om danske søhelte.

Musik: Epidemic Sound

Se mere om "Søhelte på vilde veje" 

Abonner på podcasten, der hvor du ellers lytter dine podcast -  og få flere spændende fortællinger.