Find klubben eller lav din egen

Af Københavns Biblioteker
13.01.17
Vidste du, at Københavns biblioteker bugner af klubber? Og vidste du, at klubberne er stedet, hvor du kan mødes med andre om lige præcis samme interesse for litteratur, musik, plantekasser, film, andre sprog og meget meget mere?

Elsker du at fordybe dig, diskutere, at få nye perspektiver eller bare at lære noget nyt om det du interesserer dig for, så er du ikke alene. Rigtig mange københavnere har fået øjnene op for bibliotekernes mange klubber, og der kommer hele tiden nye klubber og deltagere til.

Find klubber om alt
Du kan finde alt fra krimi- og romanlæseklubber, lytteklubber, film- eller planteklubber, skriveklubber og snakkeklubber på fx russisk, spansk eller arabisk. Og det bedste ved det hele er, at du også kan starte din egen klub. Dit lokale bibliotek står klar til at guide dig.

Så, hvad venter du på?

Find et udvalg af klubberne her på hjemmesiden eller kontakt dit lokale bibliotek.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket