Sommerbogen 2018

31.05.18
15. juni til 25. august gennemfører BIBLIOTEKET projektet Sommerbogen, hvor børn og unge læser og anmelder tre bøger efter eget valg og modtager en bog og en T-shirt eller mulepose med tegning af kunstneren HuskMitNavn som præmie.
Du kan tilmelde dig Sommerbogen på BIBLIOTEKET fra fredag 15. juni. Vi slutter konkurrencen lørdag 26. august, og du kan tilmelde dig i hele perioden.

Sådan kan du være med:

Du går i 1. til 7. klasse (efter sommerferien).

Du skal have en profil på biblo.dk for at deltage. Du bruger dit UNI-login fra skolen til at lave en profil.

Du læser og anmelder tre bøger i sommerferien. Du skriver anmeldelserne på biblo.dk eller afleverer dem her på BIBLIOTEKET. Du vælger selv de tre bøger, du har lyst til at læse.

Du kommer på biblioteket, og viser os dine anmeldelser. Så får du et stempel for hver.

Når du har fået tre stempler, må du vælge en præmiebog og en T-shirt eller mulepose.

Du kan kun deltage en gang. 

Hvor finder jeg de gode bøger?

Spørg os på BIBLIOTEKET eller kig på biblo.dk, hvis du mangler ideer til gode bøger. 

Der er flere præmier på spil!

Når du er med i Sommerbogen på biblo.dk, er du samtidig med i en landsdækkende konkurrence om en iPad mini og masse fede bøger.

Spørg biblioteket