Sommerbogen 2019 – læsekonkurrence for børn

Deltag i bibliotekernes store læsekonkurrence for børn i alderen 7-14 år og vind vilde bogpræmier!

Lige om lidt er det sommer, ferie og tid til at fordybe sig i gode sommerbøger!

Gode læseoplevelser bliver endnu bedre af at blive delt – med venner, i klassen, skolen og i familien. Og målet med konkurrencen ”Sommerbogen 2019” er netop at inspirere børn til mere og sjovere læsning i fællesskab.

I år er der endda vilde præmier på højkant – fem vindere i Danmark får nemlig lov at tømme en boghandel!

Sommerbogen 2019 badges

Hvem kan deltage?

Sommerbogen 2019 er en læsekonkurrence for alle 7-14-årige. 

Hvornår?

Du kan deltage i konkurrencen fra den 14. juni – den 24. august 2019

Hvad kan man vinde?

På sit lokale bibliotek
Tilmeld dig på dit lokale bibliotek og deltage i konkurrencen om at vinde bøger, T-shirts med kunstneren HuskMitNavn i rappe farver og badges. 

National konkurrence via Biblo.dk
I den nationale konkurrence landet over, er de fem førstepræmier at tømme en Bog & Idé-butik på fem minutter! Her er selvfølgelig både børne- og ungdomsbøger, lydbøger, brætspil, tusser og andre hobbyartikler. Inden man går i gang, får man 30 min. med sin lokale børne- og ungebibliotekar, så man kan lægge en god strategi og ved, hvad man skal gå efter.

Sådan gør du:

  1. Læs tre bøger.
  2. Anmeld dem på Biblo.dk (skriv eller upload en lille film) og du deltager dermed i konkurrencen om at tømme en Bog & Idé-butik. Vinderne findes efter den 24. august.
  3. På det flotte ark, du får på biblioteket, kan du udfylde dine tre anmeldelser. Aflevér det til din Børnebibliotekar. Hver gang du har anmeldt en bog, kan du komme ned på dit bibliotek og få en fin lille præmie. Når alle tre bøger er anmeldt, får du en helt ny bog (efter eget valg) og en sej T-shirt!

Hvad skal du læse?

Find masser af inspiration og e-bøger på eReolen Go!

Få mere vejledning og gode læsetips på dit lokale bibliotek eller find de nyeste børne- og ungdomsbøger her.

 

Se børnebibliotekarernes udvalgte anbefalinger nedenfor.

03.06.19
Spørg biblioteket