Børn og unge

Det store følelsesshow

Trylle og Trolle er værterne - børnene er eksperterne!
Tid
13:00 - 14:00
Pris
Billetter: Gratis
Sted
Kalvebod Fælled Skole
Bibliotek
Ørestad Bibliotek
I samarbejde med
By & Havn
Adresse

Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Danmark

Tag med Trylle og Trolle på en musikalsk rejse gennem følelserne, hvor børnene for én gangs skyld er eksperterne.

Følelser kan være svære at forholde sig til, især hvis man er voksen. Mange voksne vil helst pakke dem ned i små æsker eller sætte dem ind på en hylde – eller på instagram. Børn derimod, er mere i kontakt med dem, og viser dem fra tid til anden uanset, hvor og hvornår.

Trylle og Trolle vil på en musikalsk og humoristisk måde, gerne belyse hvilke følelser der rør sig i os mennesker, og hvordan man kan blive dus med dem. I showet er der fokus på grundfølelserne der bor i os alle, og via interaktion, musik, sang og bevægelse, skaber Trylle og Trolle et rum for børnene hvor der er fokus på følelser, store som små.

For som de siger: ”Vi er værterne, og I er eksperterne!”

Om Trylle og Trolle

Signe Trylle er sangerinde og trommeslager, og har i de seneste 8 år, udgivet musik i eget navn til den voksne musikscene. Trylle er derudover uddannet socialpædagog og har igennem sit arbejdsliv arbejdet med sorgbearbejdelse og de mere tabubelagte følelser.

Morten Trolle er sanger og guitarist, og har gennem årene spillet mere end 1000 koncerter for børn rundt omkring i landet, bla. med Trolle og Tormod og Reggae skal ud til børnene. Derudover er Trolle uddannet musik- og dansklærer
og underviser i musik på en specialskole.

Praktisk info

Sted: Kalvebod Fælled Skole

Det er gratis at deltage i arrangementet, men I bedes tilmelde jer på billetto.dk

Arrangementet er arrangeret af Ørestad Bibliotek/Kultur Amager Vest og finansieret af By & Havn i et samarbejde om tidlig opstart af nogle af de tilbud og muligheder, som det kommende foreningshus Byens Hus i Ørestad Syd kommer til at rumme.