Hårrejsende historie: Seks overraskende facts i ”Bag om København”

11.05.21
Historiepodcaster Berit er kendt for sin evne til at udgrave ofte ubemærkede historier fra Københavns underside. Her giver hun sin egen top 5.

Jeg har interesseret mig for historie i det meste af mit læsende liv – fra jeg som barn læste Herta. J. Enevoldsens (lidt for) romantiske historiske romaner – til jeg i dag står bag historiepodcasten Bag om København. Derfor mener jeg også, at jeg har nogenlunde styr på det grundlæggende i dansk historie. Arbejdet med Bag om København har dog lært mig at jeg stadig kan lære nyt, stadig blive overrasket. Her kommer seks historier, der fik amatørhistorikeren i mig til at spærre øjnene op.

En kvinde er også kvinde i modstandskampen

Jo,jo, jeg ved da godt at de fleste kvinder menstruerer, men jeg har aldrig overvejet, hvilke besværligheder det skaber for en modstandskvinde. Som det fx gjorde for den 20-årige Lis, der i 1945 nærmest tilfældigt faldt ind i modstandsgruppen Holger Danske. Udover frygten for at blive af fanget af tyskerne og hele tiden at skulle lede efter overnatningsmuligheder, står hun også overfor ... vanskeligheder som hendes mandlige modstandskolleger ikke gør, endda når hun mindst venter og ønsker det. Som her - under en overnatning på et bordel:

”I hvert fald fik jeg valuta for de mange penge til værtinden, dels fordi jeg tilsvinede bordelmutters seng, og dels stjal jeg et håndklæde. Hvordan skulle jeg ellers komme derfra?”

Og så vralter hun til Hovedbanegården med et håndklæde klemt mellem benene.

Læs og lyt mere om Lis og hendes bidrag til Holger Danskes modstandskamp her på siden.

Hvide snit: en grum rekord i dansk hospitalshistorie

Jeg kender oftest de store linjer i de historier, jeg går i gang med at researche, men detaljerne kan stadig overraske – og chokere. Chokeret blev jeg i hvert fald i Bag om Københavns episode 13: ”Forrykt. Psykisk syge i historien”. Her fandt jeg blandt andet ud af, at mindst 4471 danskere fik foretaget det hvide snit i Danmark i perioden 1939 til 1983 – det højeste antal på verdensplan i forhold til befolkningens størrelse. I dette indgreb fjerner man kirurgisk en del af hjernen for at ’kurere’ psykiske lidelser eller ’bare’ larmende og besværlige patienter. Men hvad jeg slet ikke var klar over er, at man også foretager indgrebet på børn og unge helt ned til 6 års-alderen.

Op imod 6% af patienterne dør. For de fleste virker indgrebet slet ikke, heller ikke efter to eller tre forsøg. Derimod er der alvorlige bivirkninger efter indgrebet; f.eks. apati eller kraftig epilepsi.  Og fordi nerverne i hjernen ikke kan genskabes, er skaden permanent.

Læs mere om det hvide snits historie i Danmark og lyt til Bag om København afsnit 13: ”Forrykt. Psykisk syge i historien”

Et lille hyggeligt smørhul – for nogen

Et lille frisindet og tolerant foregangsland; sådan ser vi (og andre) ofte Danmark. Men når man researcher til en podcast, der kigger ’bag om’ – til bagsiden – dukker ubehagelighederne op. For jo, Danmark var godt nok et foregangsland – for eugenik (arve-og racehygiejne).

I episode 30: ”Den perfekte dansker - eugenik og undermålere” opdager jeg, at Danmark var helt fremme med eugeniske tanker og lovgivning i perioden fra 1920 til ca. 1950. Uønskede arveegenskaber/gener skulle fjernes fra befolkningen – til samfundets bedste. Det fik socialdemokraten K.K. Steincke til at konkludere at: »Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig«. Og det gjorde man så – ved hjælp af sterilisering og indespærring. En praksis der, i hvert fald i tvangssteriliseringens tilfælde, først blev fjernet fra dansk lovgivning i 1967.

Læs mere om Danmarks skamfulde fortid som eugenisk foregangsland og lyt til Bag om København episode 30: ”Den perfekte dansker – eugenik og undermålere”

Bagsiden af pornoens frigivelse i 1969

Danmark var også et foregangsland ved at frigive billedpornografien i 1969. Et slag for frisindet, der fik folk fra alle steder i verden til at dukke op for at tage del i ’glæderne’.

I episode 56: ”I 11 år var det tilladt” dukkede bagsiden af frisindet op. Navnlig pornografiens overgreb på børn. Det forekommer ubegribeligt i dag, men i begyndelsen af 1970’erne kunne man let som ingenting finde film og billeder med overgreb på børn i butikkernes udstillingsvinduer – ganske lovligt. Producenterne opkøber blandt andet billedmateriale fra danske pædofile, som de klipper sammen til salgbare produkter. Senere fjernes materialet fra vinduerne, mens sælges alligevel helt frit frem til 1980.

I min research fandt jeg også en anden pudsig ting: I 2006 blev Københavns Hovedbibliotek anmeldt til politiet, fordi vi har en bestemt bog i vores magasin/kælder. En akademisk debatbog fra 1980, der satte fokus på det børnepornografiske miljø – illustreret med fotos. Debatbogen belyste problemet og omfanget, og den bevidsthed den gav læseren, blev en medvirkende årsag til, at folketinget 29. maj 1980 vedtog forbud mod salg og distribution af børneporno.

Det nye forbud kostede bogen livet: den måtte ikke længere trykkes og sælges. Lidt ironisk, da den med sin kritik og beskrivelse af problemet, var stærkt medvirkende til at politikerne ændrede lovgivningen og gjorde børnepornografi forbudt.

Læs mere om børnepornografiens danske historie og lyt til Bag om København afsnit 56: ”I 11 år var det tilladt”

Prinsessen, der var andet og mere end kongelig

Og så er der de historiske personligheder man (jeg) aldrig har hørt om – fordi næsten ingen gider skrive om dem og/eller anerkende deres betydning. En sådan er franske Maria af Orleans, gift med Christian den 9.s yngste søn. Hun var en farverig og slagkraftig figur og en vigtig brik i Systemskiftet i 1901, hvor Danmark indfører parlamentarismen; den statsform vi også har i dag. Alligevel er hun nærmest ukendt i historieskrivningen.

Men i samtiden er hun langt fra anonym. Hun følger det københavnske brandvæsen rundt og deltager i brandslukningen. Hun ridder rundt i Bernstorffsparken overskrævs på en tyr. Hun engagerer sig i kampen mod social ulighed og er aktiv i velgørenhedsarbejde. Og så er hun ski.. ligeglad med, hvad folk mener om hende. På den ene skulder har hun, efter bedste sømandsmaner, tatoveret et anker (man er vel sømandskone) – med hendes motto på fransk: ’Lad dem brokke sig – jeg er ligeglad’.

Læs mere om Maria af Orleans, Danmarks måske mest kontroversielle aristokrat, og lyt til Bag om København afsnit 50: ”Prinsessen og Systemskiftet 1901”

Den lille historie i den store historie

Jeg håber, du har fået en fornemmelse af at der er mange underholdende historier – i historien. I Bag om København tager jeg (næsten) altid fat i ’den lille historie’, altså en person, en specifik begivenhed eller en pudsig vinkel. Herfra vokser den ’store historie’, om samfundet, kulturen og København/Danmarks udvikling.

Er du nysgerrig, så venter Bag om København på dig med mange (MANGE!) timers lytning!

Lyt til Bag om København Podcast

Eller skriv 'Bag om København' i søgefeltet på din podcast-app

Podcasten er en del bibliotekernes lokalhistoriske satsning af samme navn.
Læs mere om Bag om København og abonner på nyhedsbrevet her.

Tags