Opret en nyhed

I denne vejledning lærer du at skrive til bibliotek.kk.dk. Du lærer at oprette en nyhed, sætte billeder ind, vedhæfte materialer til dine artikler, samt vedhæfte filer.

1. Log ind som medarbejder (Husk at logge ind med din fire-cifret brugerident)
2. Klik på Opret nyhed:


3. Skriv en Overskrift
Find på en overskrift til din artikel. Vær opmærksom på at gøre den æggende og dækkende.

4. BILLEDER - Vælg kun listevisningsbillede til 'nyheder'

Titelbillede: 904 px bredt og fri højde (således at billedets fulde højde-format altid vises)

Her kan sættes mere end et billede ind.

Listebillede: Crop-funktion ratio 16:9 Min. Størrelse 712 x 400 px

Fremhævet nyhed på forside: Crop-funktion ratio 22:9 Min. Størrelse 1480 x 606 px

Hvis dit valgte billede ikke har dette format, kan du enten beskær det i et billedbehandlingsprogram eller du kan beskære det i selve systemet.  

Når du skal vælge dit listevisningsbilleder, skal du klikke på Gennemse:

Nu åbner din Windows Stifinder. Her skal du finde et billede, som opfylder de gældende krav (300x300).

Du kan nu se, at billedet er hentet over i dit redigeringsværktøj. Klik på Upload og på Næste:

Skriv en lille tekst, evt. bare et enkelt ord, i felterne Alternativ tekst og Titeltekst. Alternativ tekst er en hjælp til synshæmmede brugere, der får skærmen læst op. Husk derfor at tilføje en beskrivelse af billedet, hvis det indeholder vigtig information. Hvis det blot er til pynt, så undlad at skrive noget i feltet. Læs mere her.

Titeltekst er den tekst brugeren får vist, hvis man sætter musen henover billedet. Denne funktion kan være meget gavnlig for brugerne, så de ved, hvad artiklen handler om, inden de klikker. Sørg derfor også for så vidt muligt ikke at gentage, hvad der står i overskriften og 'smagsprøven'.

5) Smagsprøve

Smagsprøven er det, der skal fange læserens interesse. Teksten skal kunne læses uden at læse brødteksten. Sørg for at 'tease' brugeren, så de får lyst til at klikke på artiklen. Pas også på med at gentage, hvad der står i overskriften. Bemærk at det kun er omkring 25 ord, der bliver vist i listevisningen.  

6) INDHOLD - Skriv brødteksten

I dette felt skal du skrive selve brødteksten. 

Her kan det være godt at holde sig til følgende tips:

  • Fat dig i korthed – weblæseren har ikke meget tålmodighed
  • Skriv det vigtigste først 
  • Skriv i direkte form og henvend dig til læseren (’du’ i stedet for ’man’)
  • Sæt dit indlæg overskueligt op – brug f.eks. overskrifter over de enkelte afsnit
  • Undlad at bruge fed, kursiv og understreget i din brødtekst
  • Brug gerne billeder, men kun hvis det giver mening
  • Tjek dit indlæg igennem for stave- og slåfejl eller få en kollega til at gøre det

Indsæt billeder i brødteksten:
Hvis du vil tilføje et billede til din tekst. Du skal selv have fundet et billede og valgt billedstørrelsen på forhånd. Sæt din cursor der, hvor billedet skal være i forhold til teksten. I værktøjslinien over indholdsfeltet klikker du på ikonet 'Tilføj billede'. Du uploader et billede nogenlunde på samme måde, som du gjorde med listevisningsbilledet (se punkt 4 B):

7) KATEGORI

Scroll ned på siden til KATEGORISERING. I feltet Kategori vælger du en kategori, der passer til din nyhed. Du kan kun vælge en værdi.  

8) TAGS
Du kan tilføje 'tags' til din artikel. Disse ord, du vælger, 'forbinder' din artikel med andre artikler, der har samme 'tag'. Derudover gør de din artikel søgbar. Det er ikke obligatorisk at tilføje tags.

9) BIBLIOTEKSBASEN - Tilføj materialer til din artikel

Når du skriver en artikel, vil der ofte give mening at tilknytte nogle materialer. Under BIBLIOTEKSBASEN finder du feltet MATERIALER. Her kan du søge på forfatter, titel m.m:


Vælg materialerne fra den foreslåede liste og klik dem til et for et. Klik på Tilføj endnu et element for hver ny søgning:


TIP: Ofte er det nemmest at søge på et faustnummer. Åbn en ekstra browser og søg materialet frem fra søgefeltet på forsiden af bibliotek.kk.dk. Klik dig ind i beskrivelsen. Læg mærke til den URL, der står i adresselinjen. Her finder du faust-nummeret. Det er det 8-cifrede nummer der står sidst i URL'en og ofte efter et stort A. Kopier faustnummeret over i materiale-søgefeltet i din tekst.

10) RELATIONER - Knyt artiklen til et bibliotek eller en gruppe

Under dette punkt skal du beslutte, hvor din artikel skal vises. Under RELATIONER kan du tilknytte  din artikel til dit bibliotek, hvis du synes den skal vises på dit biblioteks forside.
Du kan også tilknytte din artikel til en gruppe (temaside) hvis du synes den passer ind i en grupperet sammenhæng. Vær dog opmærksom på, om artiklen passer ind på den givne temaside. 

Læs mere om det her


11 - GEM og redigere din artikel
Klik på Gem nederst på siden:


 

Din artikel er nu publiceret på hjemmesiden. Du vil kunne finde den under nyheder og hvis du har tilknyttet den til en gruppe kan du finde den på den pågældende temaside. Ligeledes hvis du har knyttet den til et bibliotek, kan du finde den på forsiden af det valgte bibliotek.

Husk at du altid kan redigere i dine artikler ved enten at gå ind i 'workbench' øverst til venstre i browseren eller du kan klikke på 'Rediger' på selve artiklen.





Hvis du oplever problemer eller har brug for råd, kan du altid kontakte webredaktionen på (bibwebmaster@kff.kk.dk)


 

 


 

Spørg biblioteket