Opret et arrangement

I denne vejledning lærer du at oprette et arrangement til bibliotek.kk.dk. Vejledningen gennemgår de funktioner, der er specielle for indholdstypen 'arrangement'.

1) Log ind som medarbejder
Husk at logge ind med din 4-cifret brugerident (og ikke din private konto)

2) Klik på ’Tilføj indhold’ og dernæst på ’Arrangement’:

3) Titel (Overskrift)
Start med at give dit arrangement en titel. Bemærk at denne tekst kan trækkes ind forskellige steder, og vises ikke altid i sammenhæng med resten af indholdet. For eksempel vises udelukkende titlen på forsiden, og derfor skal den være så selvforklarende som muligt. Pas derfor på med blot at kopiere titlen fra arrangementsprogrammet.

TIP: Overskrift skal være dækkende og æggende! 

4) Billeder - Vælg et listevisningsbillede

Titelbillede: 904 px bredt og fleksibel højde

Listebillede: Crop-funktion ratio 16:9 Min. Størrelse 712 x 400 px

Listevisningsbilleder er, som navnet antyder, de billeder, der bliver vist, når man får vist en liste over nyheder inden for en bestemt kategori. Billedet, som du vælger, skal være kvadratisk i formatet 300 x 300 pixels. Hvis dit valgte billede ikke har dette format, kan du enten beskære det i et billedbehandlingsprogram, eller du kan beskære det i selve systemet. 

Når du skal vælge dit listevisningsbilleder, skal du klikke på Gennemse, som åbner din Windows Stifinder. 

Du kan nu se, at billedet er hentet over i dit redigeringsværktøj. Klik på Upload og på Næste:

Skriv gerne en lille tekst, evt. bare et enkelt ord, i felterne Alternativ tekst og Titeltekst. Alternativ tekst er en hjælp til synshæmmede brugere, der får skærmen læst op. Husk derfor at tilføje en beskrivelse af billedet, hvis det indeholder vigtig information. Hvis det blot er til pynt, så undlad at skrive noget i feltet. Læs mere her.

Titeltekst er den tekst brugeren får vist, hvis man sætter musen henover billedet. Denne funktion kan være meget gavnlig for brugerne, så de ved hvad artiklen handler om inden de klikker. Sørg derfor også for så vidt muligt ikke at gentage, hvad der står i overskriften og 'smagsprøven'.

5) Smagsprøve


En smagsprøve fungerer som en slags teaser-tekst, og bliver vist på det givne arrangementet, såvel som på liste over arrangementer – sammen med titel og listevisningsbilledet. En god tommelfingerregel er, at din overskrift og din smagsprøve tilsammen skal sige noget om det, du har på hjerte. Fortæl pointen med det samme, selvom du også gentager den inde i din tekst. På den måde får du fat i din læser. Skriv ikke så lidt, at der ikke rigtig står noget, men endelig heller ikke for langt. Èn sætning er bedre end tre.

Vær kortfattet og præcis i smagsprøven – den er sammen med titlen med til at brugerne vælger at klikke på et arrangement.

TIP: Husk at teksten fra et arrangementsprogram ikke altid er velegnet til web. Ofte vil arrangementet på sitet kun vise overskriften og underrubrik

6) Indhold
Her er der mulighed for at skrive meget mere om arrangementet/aktiviteten.  Beskriv fyldestgørende – og læse-/brugervenligt hvad arrangementet går ud på, og hvorfor det er en god ide at komme til. Husk at skrive det vigtigste først, da de fleste weblæsere ikke læser fra start til slut.

TIP: Brug værktøjsikonerne i indholdsfeltet, når du skal redigere. Når du holder musen hen over dem, kan du se, hvad de kan bruges til.

Du kan indsætte et billede i din indholdstekst, hvis det giver mening. 

7) Kategori
Kategorien er med til at styre, hvor arrangementet bliver vist på sitet, så overvej nøje, hvad der giver mest mening i forhold det til pågældende arrangement/aktivitet. 

Giv arrangementet en kategori:

8) Tags
Du kan tilføje tags til dit arrangement. De tags du vælger, ”forbinder” dit arrangement med andre arrangementer med samme tag. 

9) Målgruppe
Dette felt er ikke obligatorisk, og bør kun bruges, hvis det giver mening.

10) Dato
Udfyld feltet DATO med begyndelsestidspunkt og sluttidspunkt for arrangementet/aktiviteten. Bemærk at der som default er sat et flueben i 'vis slutdato'. Hvis du ikke kender sluttidspunktet (her tænker vi på klokkeslættet) på dit arrangement, kan du fjerne fluebenet, så du får lov til at publicere uden at angive et sluttidspunkt:

NB! Gentagne arrangementer skal oprettes som flere enkelte arrangementer.

Det sidste du skal udfylde afpubliceringstidspunktet. Sæt et tidspunkt, som ligger så tæt som muligt på afslutningen arrangementet, f.eks. dagen efter om morgenen, i feltet Afpublicér den.

Det er vigtigt at tilføje en afpubliceringsdato, da gamle arrangementer ellers vil figurere på hjemmesiden. Dette kan virke forvirrende og ugennemskueligt for brugerne. 

11) Sted
I indholdstypen ’arrangement’ findes der et overordnet felt med titlen STED. Det er beregnet til at blive brugt, hvis dit arrangement finder sted et andet sted end på dit lokale bibliotek. Sagt med andre ord, skal du som regel bare springe det over:

12) Pris
I feltet pris skriver du et nul - 0 - hvis arrangementet er gratis. (Det bliver vist på sitet med ordet ’gratis’). Hvis arrangementet derimod koster noget, skriver du prisen i hele kroner.

13) Bibliotek
Vælg det bibliotek, arrangementet skal afholdes på, og vælg at tilknytte arrrangement til en gruppe (temaside). Hvis arrangementet hører til et af vores tilbud f.eks. advokatvagt eller læseklub, skal det tilknyttes gruppen, der hører til tilbuddet.

TIP: Hvis du vil tilføje arrangementet til flere grupper, kan du hold ’control’-tasten nede og markere flere grupper.

14) Afpublicering
Det sidste du skal udfylde for at få lov til at gemme dit arrangement, er afpubliceringstidspunktet. Hvis du kender sluttidspunktet på arrangementet, er det en god ide at vælge dette ellers vælg et tidspunkt, som ligger så tæt som muligt på den formodede afslutning på arrangementet, fx to timer efter start.


Her ser du dit færdige arrangement. Du kan se, at arrangementets kategori, hvornår og hvor det foregår, at det henvender sig til vokne og at det er gratis:

15) Gem
Sørg for at der er hak i Udgivet. Hvis du gerne vil have dit arrangement på bibliotek.kk.dk forside, skriver du til webredaktionen. Du må ikke selv sætte hak i Forfremmet til forside.

- og klik på Gem:


Nu ser dit arrangement ud som nedenfor. Klik på redigér for at gøre det færdigt:

Spørg biblioteket