Praktisk information

Det er de voksnes ansvar at informere børnene om børneetagens reglement. Børneværterne guider dig gerne, hvis du bliver i tvivl om reglerne.

Sko

Stil jeres sko i garderoben. Det gør legen mere rolig og gør det lettere at holde børneetagen ren og pæn. Medbring evt. sokker.

Barne- og klapvogne

Parkér barne- og klapvogne i stueetagens båse. Der er garderobe og skabe med kodelås til løsgenstande oppe på børneetagen.

Vi tilbyder lån af trækvogn til pædagoger, dagplejere og private passere, som besøger LÆS med mindre børnegrupper. Vognene gør det nemmere at fragte de børnene fra barnevognsparkeringen i stueetagen og op til børneetagens garderobe.

Mad og drikke

Indtagelse af madpakker og drikkevarer er forbeholdt spisezonen Ordfrådseriet af hensyn til hygiejne og sikkerhed. I kan også besøge caféen "Democratic Coffee" i stueetagen. Her er mulighed for at købe mad og drikke og endnu flere siddepladser.

Bleskift

Benyt børneetagens puslerum til bleskifte. Her er pusleplade, blespande og håndvask til rådighed.

Opret dit barn som låner 

For at låne bøgerne med hjem skal du eller dit barn være oprettet som låner på Københavns Biblioteker. Læs, hvordan du opretter dit barn som låner her på hjemmesiden.