Scratch 3.0 - et gratis online kodeværktøj

Scratch er et gratis online kodeværktøj for børn, som selv kan læse lidt og andre begyndere, der aldrig har prøvet at kode før. Man kan lave alt, hvad man kan drømme om i Scratch: tegnefilm, historier, kunst, spil m.v.

I kan kode jeres egne interaktive historier, spil og tegnefilm med Scratch. Når man leger med Scratch, lærer store som små at tænke kreativt, tænke systematisk og arbejde sammen — nødvendige kompetencer for et liv i det 21. århundrede.

Scratch er et projekt af the Lifelong Kindergarten Group ved MIT Media Lab. Det er frit tilgængeligt og gratis.

Hvis I selv har en tablet eller en bærbar computer, vil vi anbefale, at I tager den med til workshoppen. Så er det lettere at lege videre, når I kommer hjem. Det er dog også muligt at låne en tablet til arrangementerne.

Få adgang til Scratch ved at gå ind på denne hjemmeside: www.scratch.mit.edu

Lær mere...

Har I lyst til enten at lege videre eller selv prøve kræfter med Scratch, er der indbyggede vejledninger på siden under Idéer. I kan også låne en bog.