Studiepladser på biblioteket

Mangler du et sted at studere? Vi har indrettet en studiezone på biblioteket, hvor der meget af tiden er et stille-område. Dog kan der i skoletiden være skoleklasser, som laver gruppearbejde her.

I den selvbetjente åbningstid er du velkommen i hele biblioteket. Vi har borde og stole flere steder, men studiezonen er normalt for dig, som gerne vil sidde lidt i fred og ro. 

Vigerslev Bibliotek er også et skolebibliotek, hvorfor der på nogle tidspunkter kan være lidt ekstra snak, når eleverne f.eks. laver gruppearbejde, finder bøger og lignende.

I den betjente åbningstid kan du låne et af vores to lokaler (Salen og Mødelokalet), hvis det er ledigt. De er aflåste, så spørg personalet. Det er ikke muligt at reservere et lokale som studieplads, til gengæld er det gratis at låne.