Ærligt [digi]talt

Københavns Biblioteker tager del i den digitale dannelse
Den digitale tidsalder har skabt nye behov vedrørende velkendte begreber som kildekritik og dannelse, og som et led i det øgede fokus på digital dannelse har Københavns Biblioteker udviklet konceptet ærligt[digi]talt. Konceptet henvender sig særligt til unge i udskolingsalderen samt deres forældre og lærere og består af henholdsvis fire videoer og et website.

Læs mere om #dummeredigitalt

Ville du sige det samme - ansigt til ansigt?

Læs mere om #kritiktak

Tror du på alt, hvad du læser på nettet?

Læse mere om #privacyplease

Hvad siger du ja til online?

Læs mere om #logaf

Hvor er du - lige nu?
 

Videoerne  er særligt målrettet unge i udskolingsalderen og skal fungere som en invitation til refleksion i forhold til digital adfærd.
De fire videoer vedrører fire forskellige aspekter af digital dannelse;
#privacyplease – om når privatlivet bliver online
#logaf – om tilstedeværelse i det fysiske vs. digitale rum 
#dummeredigitalt – om at tale pænt til hinanden - også på nettet. At undgå digital mobning.
#kritiktak – om nødvendigheden af at være kritisk overfor det, du møder på nettet.

Websitet indeholder foruden et miljø for unge et miljø målrettet forældre, lærere og pædagoger. Denne del fungerer som en vidensbank, indeholdende en lang række materialer, der kan anvendes i relation til dialogen om digital dannelse med børn og unge – i skolen såvel som hjemmet.

Alle tekster og videoer fra ærligt[digi]talt.dk kan og må bruges i undervisningssammenhæng.
Ærligt[digi]talt er skabt i et samarbejde mellem Københavns Biblioteker og Dybeck Productions.