København under 1. Verdenskrig

02.10.14
En samling af udvalgte materialer om København i perioden 1914-1918. Listen er inddelt i tre afsnit. Første del om selve København og anden del om byens befæstningen - Vestvolden og Tunestillingen. Tredje del er en liste med nogle af de begivenheder i Københavns som på en eller anden måde havde relation til krigen.

Danmark var neutral under 1. Verdenskrig og var derfor ikke involveret i krigshandlingerne. Selv om landet ikke var krigsførende fik krigen afgørende indflydelse på Danmark og danskernes hverdag.
Materialerne nedenfor kaster et lys over nogle af de konsekvenser krigen havde for København og københavnerne.

København

Bøger, afsnit i Bøger og tidsskriftartikler.

Brevduer og fyrtårnbesøg. Russiske efterretningsaktivitet og interesse i Danmark op til mod 1. verdenskrig af Michael H. Clemmesen i: Krigshistorisk tidsskrift. 2011. Nr. 3.
Opstilling på biblioteket: 90.5
Russiske brevduer i Esbjerg og Bredgade. Telegrafist og translatør Johan Theodor Lassen Ørnfeldt havde efter aftale med den russiske gesandt en brevduestation ved den russiske kirke i Bredgade. Senere etableredes en brevduestation i Esbjerg, hvorfra der blev trænet med flyvninger til England, Kiel og København. Sagen blev fuldt belyst af kaptajn Anton Albert Timm, der var leder af efterretningsbureauet, og selvom spionagen ikke var rettet med Danmark kunne den "dog i paakommende Tilfælde af en fremmed Magt kunne blive betragtede, som uforenenlige med Danmarks absolutte Neutralitet".

Børsen bliver spillekasino af Erik Kjersgaard i: Illustreret tidende. 1995, nr. 3.
Opstilling på biblioteket: 96.4
Børsen under 1. verdenskrig.

Ernæringsraadet : oprettet i Følge Lov af 3. August 1917. Nielsen & Lydiche, 1919.
Opstilling på biblioteket: 63.014
Personale og Afdelinger 1917-19.

Fra åben til reguleret økonomi af Steen Andersen og Kurt Jacobsen i: Økonomi & politik. 2009, nr. 3.
Opstilling på biblioteket: 32.05
Udbruddet af krigen i Europa havde umiddelbare økonomiske konsekvenser i Danmark. Den 7. august vedtog Rigsdagen den såkaldte Augustlov, som autoriserede indenrigsminister Ove Rode til at fastsætte priserne. Det faktiske instrument som regulerede økonomien var Den Overordentlige Kommission.

Husvilde får tag over hovedet af Erik Kjersgaard, Malin Lindgren og Ulla Dietl i: Illustreret tidende. 1995, nr. 4.
Opstilling på biblioteket: 96.4
Boligmangel under 1. Verdenskrig.

Krigsårene indtil 1920 i: Københavns historie : bind 5 : 1900-45 : Under fælles ansvar. Gyldendal, 1981.
Opstilling på biblioteket: 46.3
Fæstningen København bemandes. Hverdagen ændre sig. Den aktive kommune. Verden ændrer sig.

Københavns Kommune i Aarene 1914-1921 af K. Vedel-Petersen. Engelsen & Schrøder, 1931.
Opstilling på biblioteket: 46.3
Undersøgelse af 1. Verdenskrigs konsekvenser for Københavns Kommune og borgerne i byen.
Omtale: Arbejdsløshed

Mindesmærker for Første Verdenskrig. Monument over italienske soldater på Vestre Kirkegård af Inge Adriansen i: Erindringssteder i Danmark. Museum Tusculanum, 2010.
Opstilling på biblioteket: 96
Monumentet over italienske soldater, der undervejs hjem fra hårdt fangenskab døde under ophold i København 1919, er placeret på Vestre Kirkgård. Indskriften fortæller, at det blev rejst af "Videnskabsmænd, Kunstnere og Venner af Italien".

Mindesmærker for Første Verdenskrig. Søfartsmonumentet på Langelinie af Inge Adriansen i: Erindringssteder i Danmark. Museum Tusculanum, 2010.
Opstilling på biblioteket: 96
Monumentet blev bekostet af den danske rederiforening efter konkurrence i 1923. Monumentet er udformet af billedhuggeren Svend Rathsack og arkitekt Ivar Bendtsen og viser en vinget kvindeskikkelse - der giver associationer til gudinden Nike fra Samothrake - iført antik dragt, står hun på en høj sokkel i stævnen på monumentet. På siderne er relieffer med scener, der skildrer skibsforlis og redning på havet.

Til angreb med køller af Birgit Knudsen i: De rygende skorstene. Alinea, 2007.
Opstilling på biblioteket: 33.19
Under 1. verdenskrig tjente mange godt på krigen, og der blev spekuleret på Børsen som aldrig før. Vinteren 1918 resulterede det i en demonstration, der gik til Børsen, hvor der blev slået løs på børsmedlemmerne og inventaret. Politiet kom frem og fik overtaget efter en livlig kamp.

På Internettet

Derfor blev 900 små københavnere husvilde i 1916 af Jørgen Larsen på Berlingske
Efter flyttedagen i 1916 kunne man på Københavns Rådhus registrere 200 familier med 900 børn, der ingen steder havde at flytte hen. Det var fortvivlende, og bolignøden blev endnu værre i de følgende år.

En dødbringende august morgen på Flådens historie
En tysk torpedobåd krænkede groft dansk neutralitet, da den i formiddags åbnede ild  mod den grundstødte og totalt værgeløse engelsk ubåd E13 inden for dansk territorialfarvand.

Erindringer om 1. verdenskrig på Københavns Stadsarkiv
I erindringerne fortæller almindelige københavnere om, hvordan de oplevede de fire krigsår. Vi hører bl.a. om hamstringer efter krigsudbruddet og rationeringer af almindelige varer, om hjemmearbejde som led i madvareeksport primært til Tyskland, om gullaschbaroner og spekulanter, der profiterede på krigen, om folkekøkkener og gratis uddeling af mad, om den spanske syge, der trak et dødeligt spor i krigens kølvand, og om krigsfanger, der rundede Københavns havn på vej hjem fra tysk fangenskab. Erindringerne er skrevet af københavnske pensionister i 1969 og i 1995.

Krig, krise og kamp om kontanter af Michael Märcher på Dansk Mønt
Et historisk essay om beskyttelsen af Nationalbankens guld i august 1914.

Mennesker i København på Filmcentralen.dk
"De sociale forhold i København under Den første Verdenskrig - især vinteren 1917-18, da der var knaphed på varer i byen på grund af den tyske, uindskrænkede ubådskrig."

Københavns befæstning

Bøger, afsnit i Bøger og tidsskriftartikler.

Den armerede Befæstning under verdenskrigen : 1914-1918 i: Københavns befæstning. Statens Forsvarshistoriske Museum, 2012.
Opstilling på biblioteket: 62.65
Forsvarsplaner og kommandoforhold. Fremskudte stillinger. Den tyske trussel mod København.

Første verdenskrig ved Tunestillingen : forsvarsvilje og hverdagsliv. Greve Museum, 2010.
Opstilling på biblioteket: 62.65
Omkring 30.000 sønderjyder kom i tysk tjeneste under 1. Verdenskrig. Omkring dobbelt så mange unge mænd fra det øvrige Danmark blev indkaldt til sikringsstyrken i august 1914. Mange jyske og fynske soldater blev indkvarteret på Sjælland, hvorfra Danmarks neutralitet skulle forsvares. De troede, de skulle i krig.

Mod fornyelsen af Københavns forsvar 1915-18 af Michael H. Clemmesen og Anders Osvald Thorkilsen. Statens Forsvarshistoriske Museum, 2009.
Opstilling på biblioteket: 35.5
Om opbygningen af Københavns luftforsvar 1815-18 sat ind i en indenrigs- og udenrigspolitisk sammenhæng samt om indførelsen af tungt feltartilleri til støtte for det fremskudte forsvar af Københavns befæstning.

Tunestillingen : feltbefæstningen fra Roskilde fjord til Køge bugt af Klavs Becker-Larsen. Roskilde Museum, 1986.
Opstilling på biblioteket: 62.65
Danmarkshistoriens største feltbefæstning strakte sig fra Roskilde fjord til Køge bugt og beskyttede udner 1. verdenskrig København mod angreb fra landsiden. Bogen er resultat af flere års studier i Forsvarets akriver, undersøgelser i terrænet og samtaler med gamle soldater der deltog i bygningen af det store anlæg.
Se også: Tunestillingen : feltbefæstningen fra Roskilde fjord til Køge bugt. Stillingens værker på 5 kortblade, 1:20.000

Tunestillingen i en udenrigs- og forsvarspolitisk sammenhæng af Hans Christian Eisen i: Årbog / Historisk Samfund for Roskilde Amt, 2013
Opstilling på biblioteket: 46.4 Roskilde Amt
Den historiske baggrund for Tunestillingen og opførelsen af fæstningsværket samt det militære liv ved stillingen.

På Internettet

Mosede Fort : Danmark 1914-18
Mosede Batteri, i daglig tale kaldet Mosede Fort, var en aktiv del af Danmarks militære forsvar fra 1916 til 1922.

Vestvolden.info - Københavns Befæstning 1880-1920
Vestbolden.info formidler kendskab til København som fæstningsby.

Begivenheder i København

1914

  • Juli: I dagene op til krigen brød ud, udkom den første telefonavis fra Berlingske Tidende. Idéen blev hurtigt kopieret af de øvrige københavnske dagblade.
  • 27. juli: Præsident Poincarés (Frankrig) påtænkte besøg i København aflyses på grund af den voksende uro i Europa.
    29. juli: Krigsnervøsitet udløser run på Nationalbanken og andre pengeinstitutter.
  • 1. august: Sikringstropperne indkaldes og den første neutralitetserklæring udstedes.
  • 2. august: Rigsdagen vedtager en række love vedrørende krigssituationen: Suspension af pengesedlernes indløsninghed, begrænsning af bankers og sparekassers udbetalingspligt, straf for spionage etc.
  • 2. august og de følgende dage: Københavns fæstning sættes i forsvarstilstand. Der udlægges miner i sundet. Omfattende løbegravsværker og pigtrådsspærringer udføres.
  • 4. og 8. august: Indskrænkninger i jernbanetrafikken.
  • 6. august: De første udførselsforbud udstedes.
  • 8. august: Den overordentlige kommission nedsættes (prisregulering).
  • 10. august: Gadebelysningen indskrænkes til det halve. Efterhånden forsvinder automobil-droskerne fra gaderne pga. benzinmangel. Hestedroskerne får comeback i de københavnske gader.
  • 31. august: De første (røde) enkronesedler kommer i omløb. Første anondning om prisregulering på levnedsmidler og andre varer.
  • 5. november: Første møde i Københavns prisreguleringskommission.

1915

  • 15. februar: Det første neutralitetsmalede skib ses i Københavns Havn.
    Forår: Stigning i industri- og dampskibsaktiers kurs. Stigningerne fortsætte hen i sommeren.
  • 1. juni: Sporvognsdriften indskrænkes.
  • 19. august: En engelsk undervandsbåd, E 13, grundstøder ved Saltholm og beskydes af tyske torpedojagere. To danske torpedobåde lægger sig imellem og skydningen indstilles.
  • 24. august: Udførselsforbud på en række varer, bl.a. olie og gummi.
  • 27. august: Lov om dyrtidshjælp vedtages.
  • September: Udtrykket "Gullasch" om krigsspekulanter vinder hævd.
  • Oktober/november: Stor mangel på garn og tråd.
  • 4. december: Hæren overtager flyvepladsen på Christianshavns Fælled.

1915-1916: De store krigsfortjenesters år. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stifters. Børsspekulation breder sig til stadig større kredse - gullaschtiden. Den største del af landets udenrigske gæld dækkes. Men samtidig vokser dyrtiden. Det medfører omfattende indgreb i produktionen, rationering af forbruget og regulering af priser fra statens og kommunes side.

1916

  • 1. januar: Henry Fords fredsekspedition ankom til København og blev en uge.
  • 2. maj: Nationalbanken erklærer sig villig til at indløse sedler med guld.
  • 7. september: Det Transatlantiske Kompagni stiftes.
  • Oktober: Bolignøden er så stor, at talrige familier må indkvarteres i skoler og andre offentlige bygninger. De stigende omkostninger har stort set standset det private byggeri. I de følgende år er byggeriet overladt til boligforeninger med offentlig støtte.
  • November: De første kommunale husvildebarakker (ved Sundholm) tages i brug.
  • 22. december: Staten overtager sukkerbeholdningerne.
  • 27. december: Sukkerkort indføres.

1917

  • 4. januar: Den første minebøsse sættes op på Langelinie.
  • 1. februar: Bekendtgørelse om forbud med vareåger.
  • 1. februar: Meddelelse om Tyskland hensynsløse undervandskrig fører til at skibsfarten i Nordsøen standses. Forbud mod prisforhøjelser. Forbruget af gas og elektricitet indskrænkes yderligt. Jernbanetrafikken indskrænkes. En række nævn for brændsel, kaffe, olie etc. nedsættes i den følgende tid.
  • Februar: Udtrykket "hamstring" bliver almindeligt.
  • 1. april: Mel og brød rationeres til 8 kg rugbrød og 4 kg hvedebrød pr. person om måneden.
  • 8. marts: Københavns kommunes folkekøkken åbner.
  • 23. marts: Bespisning af studenter i Studentergården begynder.
  • 1. april: Brødkortordningen træder i kraft. Senere indføres kort på en rækker andre fødevarer.
  • 19. maj: Bekendtgørelse om forbud mod kædehandel.
    Maj: "Hamburger Fremdenblatt"s kontor i Frederiksborggade afsløres som spionagecentral. København er i disse år midtpunkt for de krigsførendes spionage.
  • Sommer: Råstoftilførelsen svigter og krigsfortjenesternes tid er forbi.
  • 13. oktober: Nye skatter og afgifter på bl.a. øl, vin og tobak.
  • 26. oktober: Skillemønter af jern indføres ved lov.
  • 27. oktober: Lov om overordentlig hjælp til de arbejdsløse.

1918

  • 1. janaur: På grund af fødevaremangel rationeres flæskekød.
  • 4. januar: Rubelkursen udgår af Københavns børsliste som følge af kaotiske tilstande i Rusland.
  • 9. janaur: Omkring 10.000 arbejdere går i procession til Rigsdagen med krav om at arbejdsløshedsloven revideres. Flere lignede demonstrationer følger i den kommen tid.
  • 29. januar: En arbejderdemonstration på Grønttorvet splittes af politiet.
  • 17. januar: Østasiatisk Kompagnis skib "Fionia" ankommer efter en farefuld rejse til Taarbæk med tiltrængte kolonialvarer.
  • 12. februar: Demonstrerende syndikalister stormer Børsen. I de følgende dage foretages talrige arrestationer.
  • 19. marts: Hærens drageballon river sig løs under en storm og driver bort.
  • 15 maj: Byens kaffebeholdning slipper op.
  • Juli: En alvorlige influenzaepidemi, den spanske syge, bryder ud og hærger byen.
  • 23. oktober: Det første skib med vare fra amerika med vare som te og kaffe.
  • 11. november: Efter våbenstilstandens afslutning mellem de krigsførende magter begynder demobiliseringen af neutralitetsværnet.
  • 13. og 14. november: Voldsomme kampe mellem politi og syndikalister på Grønttorvet.
  • December og januar (1919): Omkring 70.000 engelske, franske, italienske soldater fra tyske fangelejre transporteres hjem via København. Det sætter sit præg på byens gadeliv.
  • 26. december. De første rejsende Paris-Berlin-København efter krigen kommer til byen.

Krigen ude i verden

Den store krig 1914-18 af Arendse Lehn Weile og Lene Nielsen på bibliotek.kk.dk
Tema med om 1. Verdenskrift med smagsprøver på, hvad du finder, hvis du går på jagt i biblioteksbasen eller på bibliotekets hylder.

---
Opdateret: 9. oktober 2014

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket