Kvinders valgret – et skridt på vejen til ligestilling

19.03.19
Denne emneguide giver dig inspiration til bøger og artikler, som du kan bruge til din opgave. Du får også søgetips, så du bl.a. kan søge skarpt i vores e-materialer (faktabaser). Og du får forslag til kilder samt ideer til relevante teorier og teoretikere. Scroll ned, så du får alle aspekter med.

 

I dag er det svært at forestille sig, at kvinder ikke havde lov til at stemme ved valg til kommunalbestyrelser og Folketinget. Men det er såmænd bare godt 100 år siden, kvinderne fik stemmeret til Folketinget

 

”Kvinderne er ikke i Grundloven. Det er dog en dristig streg således uden videre at springe over halvparten af menneskeheden:” Jeppe Aakjær (1866-1930)

 

Danmark har haft en kvindelig statsminister, adskillige kvindelige borgmestre og har/har haft flere markante kvindelige ledere af de politiske partier, som er repræsenteret i Folketinget. 

 

Pionérer
Matilde og Fredrik Bajer kæmpede for valgret til kvinder, men vejen til kvindelig valgret var blandt andet præget af, at Danmark på det tidspunkt havde et tokammersystem med et Landsting og et Folketing, som tilsammen udgjorde Rigsdagen. Landstinget blokerede for forslag om kvindelig stemmeret.

 

Et delt Danmark?
På et tidspunkt undervejs i diskussionerne blev det foreslået, at der kunne indføres valgret for kvinder i dele af landet, da det måske mest var et københavnerfænomen. Dette holdt slet ikke stik i virkeligheden, idet Line Luplau, en præstefrue fra Vestjylland, var én af de fremmeste forkæmpere for kvindelig valgret.

 

 

Line Luplau: Maleri af Marie Luplau. Flere oplysninger om personerne på billedet fås på Det kongelige Biblioteks hjemmeside.

 

Valgretten
Kvinder fik valgret til kommunale valg i 1908, hvilket hjalp med til at sikre retten til at stemme til folketingsvalgene. Det beskrives flere steder, at kvinderne gjorde det godt i den kommunale sammenhæng (!) Den 5. juni 1915 blev en revideret grundlov underskrevet, som betød at kvinderne fra da af havde valgret.

I forbindelse med 100-året for valgretten kom der flere bøger, som belyser emnet.  I Pia Fris Laneth's bog 1915 - da kvinder og tyende blev borgere gennemgås historien op til, at kvinder og flere andre befolkningsgrupper fik valgret i 1915. I antologien Før og efter stemmeretten vurderer flere forskere valgrettens reelle betydning for kvindernes deltagelse i politik i tiden efter stemmerettens indførelse. Der er også afsnit om ligestilling generelt og inden for specifikke fagområder.

I Kvindekilder på Kvinfo’s hjemmeside findes en meget grundig beskrivelse af optakten til indførelse af valgret for kvinder i Danmark – set i et internationalt perspektiv.

 

Kongens tale
I Politik der forandrede Danmark giver Kaare R. Schou et indblik i arbejdet op til grundlovsændringen. Han skriver også morsomt om kabinetssekretærens udfordringer med at få poleret Kong Christian den 10.’s tale til et kvindeoptog i anledning af grundlovsændringen.

 

Internationalt perspektiv
En mere udførlig beskrivelse af kampen for kvindernes valgret i flere lande kan man blandt andet læse i Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor. Her får man indblik i de forskellige grupperinger – også kvindegrupperingers holdning til valgretsspørgsmålet.

 

I databasen Ebook central kan du med forskellige indfaldsvinkler finde engelsksprogede e-bøger om kvinders stemmeret og politiske deltagelse også i andre lande. Hvis du bor i Københavns Kommune og er meldt ind i biblioteket, har du adgang hjemmefra. Andre kan bruge Ebook central på bibliotekernes computere. Gode søgeord er 'women'  'voting'  'political participation' 'elections'.

  

Organisationer
I danmarkshistorien.dk  finder man mange artikler relateret til kvinders stemmeret. Der findes for eksempel artikler om de forskellige foreninger, som var stærkt engageret op til indførelsen af kvindelig stemmeret.

Både i tiden op til, at kvinderne fik stemmeret, og efter har Dansk Kvindesamfund spillet en rolle i arbejdet for kvinders rettigheder. Det kan du blandt andet læse om i bogen:

Blåstrømper, rødstrømper, uldstrømper. Af Eva Hemmer Hansen

I slutningen af 1960'erne så en mere aktionspræget kvindebevægelse dagens lys i form af Rødstrømpebevægelsen. Mens den demokratiske ret var sikret, pegede Rødstrømperne på andre områder, hvor ligestillingen endnu ikke var slået igennem. Det kan du blandt andet læse om i bøgerne:

Rødstrømperne : den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985 : Bind 1-2 Af Drude Dahlerup

 

Kvindeliv i tiden:
I bogen Lily’s danmarkshistorie beskriver forfatteren Pia Fris Laneth med kvinderne i sin egen familie som eksempler tiden før og efter 1915. Bogen er en levende beskrivelse af kvindelivet i et helt århundrede.

 

Bibliotekets materialer:
Bøger om kvinderettigheder, kvindehistorie og kvindeliv er generelt udgivet i en lind strøm siden den nyere kvindebevægelses start. Hvis du er interesseret i at læse mere om de forskellige emner kan du søge med emneordet kvindehistorie.

 

Ikke alle fik stemmeret ved grundlovsændringen i 1915. Undtaget herfra var for begge køn fattige og straffede personer. Begge grupper har i dag stemmeret, men først i 1961 ophævedes de sidste restriktioner for fattige.

Tekst Gunhild Søndergaard

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket