Hvem vil ikke gerne være frø?

23.02.15
Frøs favoritter: Eventyrene er fulde af frøer der hellere vil være prinsesser, men i dette eventyr kan du møde Frederikke som foretrækker at være frø.

Hej min ven!
Som jeg sagde i sidste uge, ville jeg læse et rigtigt eventyr med frøer der bliver kysset og som kysser.

På biblioteket har jeg fundet en masse eventyr med frøer, der med kys forvandles til smukke prinsesser, og som siden lever lykkeligt. Men der findes ikke mange eventyr som dette! 

I eventyret "Den lykkelige frø", lever frøen Frederikke et dejligt frøliv i slottets have, lige indtil hun bliver fanget af prinsens kat. Katten afleverer hende til prinsen, og han vil spise hende!

Men den kloge dronning, som vist har læst en masse eventyr, overtaler prinsen til at kysse frøen i stedet for.

Dronnningen siger: "når en smuk prins kysser en grim frø, bliver frøen forvandlet til en vidunderlig prinsesse, og det er lige sådan én vi står og mangler."

Frederikke bliver gift med prinsen og så kunne eventyret jo slutte her.. 

Men det gør det heldigvis ikke! 

Jeg vil blot afsløre at det er et rigtigt frø-eventyr! Læs selv historien og se hvordan det går Frederikke til slut.

Kvæk fra Frø

Hver uge fortæller din ven Frø om en af sine favoritter. Frø garanterer gode læseoplevelser for børn og deres voksne. 

Lån bogen på biblioteket eller bestil den her. 

 

 

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket