Kan man være for klam til et kram?

23.03.15
Frøs favoritter: Sneglen Blop tror ikke hans mor vil kramme ham fordi han er klam! Hjælper det at klæde sig ud med pels, fjer og gevir? Og skal man lave helt om på sig selv eller bare være sig selv?

Hej min ven!

Jeg har lige læst en sjov historie om en lille snegl der hedder Blop.

Det Blop ønsker sig allermest er at få et kram af sin mor. Han kan ikke forstå hvorfor hun ikke krammer ham. Han tror at det er fordi at hun synes at han er klam! Blops dyrevenner er flinke til at give gode råd til hvordan han skal ændre på sig selv, så hans mor skal få lyst til at kramme ham.

 "Klædt i pelskappe, fjer og grisetær med,

sneglede Blop sig videre til vennen ged.

Som mente, der manglede horn og gevir

hvis Blop skulle virke på mødre og pi'r..."

Tror du Blops mor får lyst til at kramme ham, nu hvor han har lavet helt om på sig selv? Eller tror du at hun bedst kan lide ham som han er?

Læs selv om Blop ender med at få det kram han ønsker sig.

Kvæk fra Frø

Hver uge fortæller din ven Frø om en af sine favoritter. Frø garanterer gode læseoplevelser for børn og deres voksne!

Lån bogen på biblioteket eller bestil den her.

 

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket