Træt af Disney, vild med dyr - godnathistorier fra den danske natur

05.02.15
Disse historier af Steen Agger til oplæsning for især de 5-8 årige undgår disneyficering af dyrene.


Egentlig var et af salig Walt Disney's mål at lave god naturformidling, så skældsordet 'disneyficering' er lidt hårdt og uretfærdigt.

Han ville sikkert hygge sig med disse jordnære fortællinger fra den del af verden, der kaldes Danmark.
Almindelige dyr, i almindelige, men dog lidt specielle situationer.
Der er skruet lidt ned for menneskeliggørelsen af dyrene, ikke SÅ tuttenuttede eller SÅ udspekulerede, og alligevel ikke bare sært livlige maskiner.

Historierne er virkelige. Oplevet af forfatteren eller bekendte. Men udover at være virkelighedstro, så har den en lun humor, næsten kun antydet.

Pædagogik - politik - poesi
Nej, egentlig ikke. Pædagogikken ikke - oplysningerne, vi får som læsere, er nødvendige for at fortælle historien. Og, jo, i bogens univers er det da lidt synd for naturen og at vi ikke kan lade den være i fred, men det er nu mest for at historierne skal fungere.
Men ingen poesi? Er det ikke trist? Njoh, altså der er jo nok også lidt rytme i ordene, og fantasi er der da også noget af. Men måske er det lidt befriende, at det ikke er en bog med slet skjulte litterære ambitioner,

Det er jo bare små, vigtige historier, der skal fortælles

Bonus
Ja, og så er der jo faktisk en hel poesi-quiz bagi!
Rimede vers munder ud i et spørgsmål om hvilket dyr, det handler om. Lige efter bogen. Hæderlige rim og rytme og højt naturindhold.

Selvlæsning og inspiration
Historierne kan evt. læses fra 7-8 års alderen.
Og måske kan de være inspiration til, at man i din familie fortæller en godnathistorie om noget der er sket i 'naturen' i dag, i går, for længe siden. 

Mere natur - mere poesi
Et par af mine egne godnathistoriefavoritter med natur er:
'Vinden i piletræerne' og 'Junglebogen'. Og mange eventyr.
Og et par moderne, poetiske outsidere kunne være
Morgenthalers Dyrefabler og Hans Otto Jørgensens historier om livet på landet i 1960erne.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Bog

Godnathistorier fra den danske natur

Af Steen Agger (f. 1946) (2013)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Grimbart : en bog om grævlinger i Danmark

Af Steen Agger (f. 1946) (2013)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Vinden i piletræerne (Ved Birgitte Brix)

Af Kenneth Grahame (2007)
Læs mere
Hans Otto Jørgensen (f. 1954): De gule føl : ulykkeshistorier for børn
Reservér
  • Bog

De gule føl : ulykkeshistorier for børn

Af Hans Otto Jørgensen (f. 1954) (2010)
Læs mere
Anders Morgenthaler: Dyrefabler - hallo! Hvem slukkede lyset?
Reservér
  • Bog

Dyrefabler - hallo! Hvem slukkede lyset?

Af Anders Morgenthaler (2009)
Læs mere
Spørg biblioteket