Tror du der findes digte velegnede for børn?

27.10.14
Synne Lea og Stian Hole's digt-billedbog er et rigtigt godt bud. 'Nattevagt' tager sig både af ængstelsen i mørket og den grænseløst nysgerrige undren.

Af norske Synne Lea findes på dansk 'Leo og Mei' en fin socialrealistisk børnebog, som ikke vækker den store opsigt - Stian Hole, derimod, har vakt opsigt med sin serie af surrealistiske billedbøger om drengen Garmann.

Her supplerer han fint digtenes tyste tale og med vanlig sans for overraskelse lirker han fantasien op hos den dovne læser.

Begge fanger de barnets forundringsevne

Men er de nu også gode for børn? 
Altså digtene (billederne vil fungere for de fleste fra omkring 5-årsalderen). Det kan jo komme an på en prøve, men jeg tror det - omend det kræver sin oplæser; ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Desuden skal man som oplæser også 'fange poesien' - og leve uden en fremadskridende historie.

Dermed også sagt, at det er 'Digte for børn læst op af voksne'. Måske kan den 8-9-årige læse på egen hånd. Den 10-årige ville nok begynde at synes de var lidt kedelige, eller...Det må prøves - tradition er der jo ikke for at børn (selv)læser digte.

Måske er der en historie.
Du kan savne fortællemotoren der arbejder og fører dig igennem, men jeg vil skyde på, at du alligevel vil synes, at der faktisk er en historie med et barn på 5-6-7-8 år, moren og faren, som har forskellige 'roller', et hus, naturen (tæt på). I hvert fald er der et helt univers og et barnesind.

Mørket - et eksempel
Vi er i norden og mørke, skumring og lys spiller en måske særlig rolle:

'Når far går,
tænder mor det ene lys
efter det andet indtil mørket

bliver mindre end os.
I nat skal en lampe være et løfte, siger hun,
rummene er bål, og vi

kan være varder....'[s.73]

Bemærkes bliver også Naja Marie Aidt's dejlige oversættelse, så man nyder digtenes gode langsomhed.


 


 


  

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Bog

Nattevagt : digte for børn

Af Synne Lea (2014)
Læs mere
Stian Hole: Garmanns sommer
Reservér
  • Billedbog

Garmanns sommer

Af Stian Hole (2011)
Læs mere
Stian Hole: Garmanns hemmelighed
Reservér
  • Billedbog

Garmanns hemmelighed

Af Stian Hole (2010)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Leo og Mei

Af Synne Lea (2012)
Læs mere
Spørg biblioteket