88 fuglearter, en 12-årig dreng og en far, der er ved at gå fra den

22.07.14
Jeg blev grebet af 'Ravnene' fra 1970ernes Småland. Tomas Bannerhed, 47 år, vandt den prestigefyldte August-prisen med denne roman om et skæbnesvangert år i en lille familie i udkantssverige.

Klas kastes ind i de voksnes rækker
Ja, hovedpersonen er den  12-13-årig fuglekigger, sengevæder, bogorm og lettere arbejdssky Klas. Det huer ikke faren, som arbejder hårdt med den dårlige jord i den drænede mose og som brændende ønsker at drengen på sigt skal overtage. 
Og en pige fra Stockholm, måske noget så sjældent dengang som et skilsmissebarn(det kan næsten ikke siges),  gør sin entré i virkeligheden og ikke mindst i Klas' rige indre fantasiverden.
Desuden ændrer trusselsbilledet sig fra de lokale knallertbøller.
Så vores splejsede helt er under stærkt pres.

Landbokulturens forfald
Det er den klassiske historie om landbolivet som forandres, en kultur der går i forfald. Men endnu her i 1970erne gennemfører familierne deres liv på traditionel vis, inklusiv en streng moral. Med maskiner og medier, ja, men de er helt og holdent forankret og bundet til jorden - men altå også helt tæt på den. Og familierne er altså også arbejdsfællesskaber. Afhængige af hinanden.

Ny nordisk rekord i fugle og livet langt ude i skoven
Historien er jo sådan set hørt før - i Danmark er der blevet god litteratur ud af det; Hans Otto Jørgensen, Knud Sørensen, Erling Jepsen, Jens Smærup Sørensen - men her får man så den svenske. Lige den smule anderledes, som gør den ny igen og som minder en om, det store tab, det også er at vandre fra land til by. Lidt mere præget af skoven omkring og langt til havet.
Nærheden til naturen, ikke mindst fuglene, og i denne bog altså helt rekordagtig detaljeret og præcist. Og vi mistænker selvfølgelige drengen for at flygte fra problemerne og ud til fuglene, og det er jo heller ikke helt forkert, der er jo problemer, derhjemme, faren er ved at bryde sammen, lillebroderen virker tilbagestående og hvor længer holder moderen. Hvor længe kan de klare det?
Men de er fantastiske, fuglene, og bliver fint formidlet.

Råmælkspandekager
Knokkelarbejdet, den strenge moral og isolationen derude. Det er nok nemt at undvære i bevægelsen fra livet på gårdene til livet på kontorerne inde i byen.
Men der går jo noget sanseligt tabt, som at hjælpe en kalv til verden, se den stå på benene en halv time efter og:
"- Så bliver der råmælkspandekage til dessert i morgen, sagde han. Det kan du vel godt lide?
Et smil kom over ham. Et øjeblik virkede det, som om han kæmpede for at holde det tilbage, men det kom alligevel, ligesom strømmende frem af sig selv.
- Jo bestemt, svarede jeg. Det er ikke så dumt." (s.374) 


 




  

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket