Dræberfeen. - En krimi af Daniel Pennac

10.11.09
Kriminalroman fra pariserkvarteret i Belleville, der rammes af en uforklarlig bølge af narkomisbrug, kriminalitet og mord.

Tag med den franske forfatter Daniel Pennac til den multietniske Pariserforstad Belleville og følg den forunderlige familie Malaussène og resten af det farverige persongalleri.

Benjamin, den ældste søn i familien og forsørger, har mange munde at mætte. Benjamin er ikke selv gift, men hver gang hans mor får en ny kæreste forøger det altid den Malaussenske familie med et nyt kærlighedsbarn!

Benjamin ernærer sig som professionel syndebuk  - et job han er god til – kværulerende kunders raseri slår uværgeligt over i medlidenhed, når Malaussène anlægger sit tragisk smertelige ansigtsudtryk.

 

I ”Dræberfeen ” er alt ikke som det burde være i Belleville. Gamle damer får halsen skåret  over, pensionister tvinges ud i narkomisbrug. Noget er helt galt og Malaussène hvirvles uforvarende ud i dette virak.

 

Forfatteren Daniel Pennac har sin helt egen stil. Det er krimi, humor, sort social satire, sædeskildring i ét, kittet sammen at et bevidst og fantastisk sprudlende sprog.

Du kan reservere bogen her:

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Bog

Dræberfeen

Af Daniel Pennac (1992)
Læs mere
Spørg biblioteket