Hvilken bog gjorde dig til et bedre menneske? Eller måske endda fodboldspiller...

12.11.14
Projekt fodboldlæseklubben på Valby Bibliotek er snart på banen med en afstemning om fodboldpersonlighedernes valg af bøger med afgørende betydning. Men hvilken bog har gjort dig i stand til at være, den du er? Har du læst en gamechanger?

Vi lever på godt og ondt i en kultur med fokus på selvudvikling. Det er selvfølgelig først og fremmest hårdt arbejde og at møde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt - men er det ikke sådan, at der kan være litteratur indblandet?

Roman, krimi, biografi, coaching, filosofi, rejsebog, verdenshistorie, klassiker, digtsamling, bibelen - hvilken bog sendte dig i en ny retning? Eller måske var der en bog, som endelig bekræftede dig i, at du var på rette vej?

Projekt fodboldlæseklubben vil primo december dukke op på hjemmeside og facebook med fodboldpersonlighedernes vigtig-for-mig-bøger. 
Og det kunne også være fedt at høre hvilke fodboldspillere, trænere m.v. det ville være interessant for dig at høre om!?
Er det superligaprofilerne? Eller hellere nogen af de gamle stjerner? Er trænerne de mest interessante?

Fodboldlæseklubben - sport, selvudvikling, samtale.
Idéen er, at med alt den tid vi bruger på fodbold og sport i det hele taget, så må der være noget andet på spil end bare underholdning - og motion. 
Kunne det ikke være noget med at vi udvikler os selv gennem at interessere os for fodbold og ved at spille på alle mulige niveauer?
Altså må der også være en hel del at snakke om.

En læseklub, hvor man som udgangspunkt har læst den samme bog, kan være måden at tage snakken. Og blive overrasket over, hvordan de andre har forstået den.

Byd ind! Fyr løs! 


 



 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket