Krystaller - set fra en healers synspunkt

31.10.13
Judy Halls store bog om krystaller nu på dansk.


Judy Hall er en internationalt kendt krystalhealer, astrolog og forfatter. Hendes "Crystal bible", en stor opslagsbog med beskrivelse af over 200 krystallers healende egenskaber foreligger nu på dansk.
Det er ikke hver dag, man støder på en ny bog om krystalhealing, og emnet er selvfølgelig også kontroversielt. Kan sten heale? Ja? Nej? Jeg tror det rigtige svar er: "sommetider". Krystaller består af mineraler i et karakteristisk atomgitter. Selvfølgelig "virker" mineraler. Verden er jo lavet af dem, og vi bruger dem til alt muligt. Stridsspørgsmålet vil være, om de virker, blot ved at man fx holder en sten i hånden eller bærer den på kroppen. Nogle mennesker kan tydeligt mærke sten, andre kan ikke. Det hele kompliceres af, at stenene synes at virke forskelligt på forskellige mennesker - men mennesker er jo også forskellige!
Krystalhealing er derfor ikke en eksakt videnskab og bliver det næppe heller aldrig. Krystalbibelen er ikke en facitliste. Det handler ikke kun om viden, men om intuition og måske i høj grad fascination. Men de fleste mennesker kan nyde krystallers skønhed. Mange kan derfor finde inspiration i denne bog.
Hør Judy Hall fortælle løst og fast om krystaller på Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=0oIauDgyZhM

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket