Læseklubben Modbydelige Bøger anmelder: Simon Pasternak - Dødszoner

29.08.13
Dødszoner leder unægteligt tankerne hen på rodfrugten, som næsten deler forfatterens efternavn. Begge har stort potentiale, hvis bare de kombineres med de rette ingredienser. Hvis rodfrugten efterlades for længe i ovnen, bliver den intetsigende og slatten. Det samme er tilfældet med dødszoner. ** 2 Stjerner
:

»Et elitært, indforstået og prætentiøst syretrip ved Østfronten anno 1943. Små bizart makabre, men meningsløse vignetter, der er et fransk mimespil værdigt, kamuflerer plottet i en historisk roman, hvori hverken forfatteren, læseren eller de optrædende fatter meningen med det hele. Desværre.«

   ** 2  Stjerner

  

Hvad ! ?
Mange replikker indledes i bogen med et rungende Hvad! ?
Det er også det store spørgsmål der banker på når man læser bogen.

* * 2 stjerner

 

Ok østfrontstemning, og interessant plot (omend noget svært at hitte rede i). Men så er der heller ikke mere at sige, kun udtrykkes herfra en stille undren over de store dagblades anmelderes falden i gruset i begejstring over værket; det kan da ikke have noget med forfatterens daglige gebet at gøre, eller hur?

                                                     ** 2 stjerner

Hektisk Nazi tour de force, der blander krimi, modbydeligheder og fragmentariske tanker i en til tider uoverskuelig handling. Men underholdende!

                                                      *** 3 stjerner

 

Vil du være med i læseklubben Modbydelige bøger så send en mail til:https://bibliotek.kk.dk/temaer/laeseklubber/blog/velkommen-laeseklubber-hovedbiblioteket-2013-2014

og tjek facebookgruppen : https://www.facebook.com/groups/modbydeligheder/

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket