Et skridt i den rigtige retning.

Du går ikke forgæves, hvis du går hen og får fingrene i Søndergaards sønderrivende digtsamling. Men pas på! Den er spillevende. Den går sine egne veje. Den spænder ben. Den går amok. Men vigtigst; den går lige i hjertet.

Morten Søndergaard er på rette vej med sin nye digtsamling 'Et skridt i den rigtige retning', som handler om at gå, at snuble, at falde, at rejse sig. Med stor grundighed undersøger han bevægelsen som fænomen. Digtsamlingen er opdelt i fire længere digte, eller sange hvoraf det første hedder Vademecum.

Håndbog i bevægelse
Vademecum betyder håndbog eller manual, og digtet kan netop læses som en manual til skrivekunsten, eller en håndbog i bevægelse. Sproget løber løbsk i denne turbosang, som sprudler af sprogblomster, humor og energi. Søndergaard ironiserer over hverdagen og reflekterer over livet på legende og elegant vis. Man kan slet ikke undgå at lade sig rive med. At gå med ham ind i digtet.

Græske guder i København
Den længste sang i Søndergaards digtsamling er 'Eurydike og Orfeus’, et elskende par hentet fra den græske mytologi, som Søndergaard ubesværet har placeret i København i vor tid. De køber blomster, bliver væk fra hinanden, finder hinanden, elsker (med) hinanden, bliver gift, rejser til Napoli, kysser på kantstenen, snakker om døden og om at få børn. Men samtidig spiller Orfeus på sin lyre, og Eurydike lader sine hænder glide gennem hans pels. Fortid og nutid bliver forenet i et syret univers af flinteøkser og Internet, og det er vældig grinagtigt og grotesk. Men bemærkelsesværdigt nok er de fleste episoder, tanker og handlinger tidløse. Digtet balancerer mellem humor og alvor, mens sproget veksler mellem finurlige ordspil og originale billeder, stadig centreret om bevægelsen.

Tiden går i stå
Orfeus lærer at gå på ny, synger sig fortvivlet frem, og går til sidst ud af digtet, mens tiden går og går i stå. Men det skal nok gå for alle verdens Orfeuser og Eurydiker. Og det skal også nok gå for Søndergaard, som går og går og rent faktisk kommer nogle vegne. Så længe han ikke går over målstregen. Jeg vil så frygtelig gerne gå mere igennem med ham i hånden.

God tur, om man så må sige!

Læst og anbefalet af  Anna Beckmann

Du kan reservere bogen her:


for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket