Jules Massenet: Manon

14.07.14
Lommetørklæde er obligatorisk.

Jules Émile Frédéric Massenet var en fransk komponist, hvis operaer var umådelig populære i slutningen af 1900-tallet og starten af det 20-århundrede. Så blev hans melodiske, smægtende og iørefaldende musik umoderne, og hans operaer fald for størstedelens vedkommende ned i glemslen. Dog med undtagelse af Manon og Werther, der stædigt holdt sig i rampelyset med deres tragiske historier og nougatfyldte melodier.

I Massenets opera Manon går det, som det plejer i tragiske operaer. Historien er tilrettet efter en novelle af Abbé Prévost " L'histoire du chevalier des Grieux et de Manon Lescaut" og handler om den unge Manon, der på vej til kloster (hvad ellers?) møder og forelsker sig i den unge, charmerende des Grieux, hvorefter de straks stikker af sammen. Men han er fattig, og hun ønsker et behageligt liv, så hun forlader ham for en velhavende bejler. Herefter følger skæbnefortællingen sin egen operalogik; de skilles, genforenes og skilles igen, hun dømmes til deportation (til det fjerntliggende og barbariske Amerika) og udånder efter en hjertegribende afslutning i hans arme på vej mod udskibningshavnen i Le Havre.

"Adieu, notre petite table" er nok den mest kendte arie fra Manon, hvor hun siger farvel til det fattige og kærlighedsfulde liv med des Grieux. Hør den med Patricia Petibon, den franske superstjerne som synger partiet i opførslen under festivalen. Du finder den i antologien 'French Touch' materialelisten nederst på siden.

Andre versioner

Manon Lescaut af Giaccomo Puccini kom i 1893 og dermed efter Massenets opera. Puccini fastholdt, at Massenets var fransk med menuetter og pudder, mens hans version var flammende, passioneret italiensk. Det var Puccinis tredje opera og første store succes. Handlingen er i det store hele tilsvarende Massenets bortset fra slutningen, hvor Puccinis eller hans libretisters (tekstforfatteres) vaklende kendskab til Amerikas geografi lod den stakkels Manon Lescaut omkomme af tørst i New Orleans ørken (sic!) til sidst under udfoldelse af en storslået arie ”Sola, perduta, abbandonata”.

Manon Lescaut findes også i en version fra 1856 af Daniel Auber, men det er den, der opføres mest sjældent af de tre. Auber har fjernet mange personer fra persongalleriet og har løst baseret sin historie på Prevosts roman. Mest kendt er Manons solo, "C'est l'histoire amoureuse”, som giver en dygtig sopran mulighed for at brillere med en perlerad af hurtigtløbende og højtliggende toner. Hele rollen ligger højt placeret og er meget krævende, hvilket kan være en af forklaringerne på, at den opføres meget sjældent. En anden, at de to andre komponisters versioner simpelthen er bedre.

Hør arien med Joan Sutherland, hvis stemmebeherskelse var perfekt til rollen. Du finder den i antologien 'Romantic French Arias' i materialelisten herunder:

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Cd (musik)

French touch

Af Patricia Petibon (2003)
Læs mere
Spørg biblioteket