Mozart: Figaros bryllup

14.07.14
Hvis ikke handlingen i Figaros bryllup var pakket ind i de smukkeste arier og duetter og kvartetter, så er det ikke sikkert, at vi ville have hørt den i dag. Men bag alle forviklingerne gemmer sig faktisk en spids historie om klasseskel, revolutionstanker og kærlighedsforviklinger.

Hov, var det ikke en kvinde, der synger en manderolle mens manden er klædt ud som kvinde og bejler til en anden kvinde, der elsker sin mand som vil have sex med kammerpigen, der klæder sig ud som kvinden fra før (ikke den kvinde, der er klædt ud som mand, men den anden) og forfører sin egen forlovede, der tror, at hun er den anden kvinde (som ikke er hende i mandstøj) og…. Øh?

Hvis du ikke kender til Figaros bryllup, så start med at høre uddrag, hvor det mest iørefaldende af musikken kommer i hurtig rækkefølge. Særlige perler er ” Cinque, dieci, venti”, “Se vuol ballare signor contino”,” Non più andrai” som tjeneren Figaro synger, ”Non so più cosa son” som pagen Cerubino synger(sunget af en kvinde, forestillende en mand og indimellem udklædt som kvinde – enkelt, ikke?) og bravour-arien Voi che sapete che cosa è amor”, som grevinden kan imponere med.

Den fulde opera varer ufatteligt længe, og består ud over et mylder af sang af såkaldte recitativer, hvor sangerne tale-synger hen over et cembalo (tidligt type af klaver). Det er groft sagt her, handlingen bevæger sig, mens det er i arier og duetter osv., at de store følelser bliver udtrykt. Når højdepunkterne er nogenlunde under huden, så kast dig over den fulde udgave.

Mozart & Da Ponte

Figaros bryllup var et samarbejde mellem komponisten Mozart og librettisten/tekstforfatteren Lorenzo Da Ponte, hvis liv i sig selv var en opera værdig. Han var jøde, blev katolsk præst, havde flere børn på siden (det kan jo smutte) og endte sit liv i New York, hvor han både arbejde som boghandler og grønthandler.

Mozart og Da Ponte samarbejde ud over Figaro om de tilsvarende geniale Don Giovanni og Così fan tutte.

Don Giovanni var Mozarts sidste opera og blev bogstaveligt talt færdiggjort på dødslejet. Det er en grum historie om fortabelse og overmod hyldet i den smukkeste musik.

Cosi fan tutte betyder groft oversat "sådan gør de alle (kvinderne, altså)". Her elsker to mænd to kvinder, der også elsker dem…altså sådan…men der kunne jo også være andre muligheder…og måske skal man ikke beslutte sig for hurtigt…

De to mænd er overbevist om, at deres forlovede vil være dem tro altid og for evigt. Efter et væddemål med den ældre levemand Don Alfonso må de klæde sig ud som albanere (det er her typisk, at de to helte tager et overdimensioneret overskæg på + en turban og dermed er fuldstændigt ugenkendelige for deres elskede) og bejle til de to damer – men hinandens. Som er trofaste mod deres fraværende forlovede…altså næsten…men helt.. og dog er han lidt sød ham, med den kække mustache…

Filmen
Se også Milos Formans film Amadeus om Mozarts liv. Kulørt, ja. Men også medrivende og oplysende, selv om hovedpræmissen med, at komponisten Salieri var dødeligt misundelig på Mozart vist ikke helt holder – men pyt med det, når filmen ruller.

Inden der gik parforholdskrise i den
Historien i Figaros bryllup har en forløber i operaen Barberen i Sevilla af Giacomo Rossini. Her er grev Almaviva ikke nået at blive træt af grevinden (som han er i Figaros bryllup), men er fuldstændig-flå-hjertet-ud-forelsket i hende og kæmper med at vinde hende og samtidig forhindre, at hendes tumpede formynder Don Bartholo gifter sig med hende. Den gamle gris!

Lån, se og lyt:

 

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Wolfgang Amadeus Mozart: Figaros bryllup (López-Cobos)
Reservér
  • Dvd

Figaros bryllup (López-Cobos)

Af Wolfgang Amadeus Mozart (2011)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Così fan tutte (Muti)

Af Wolfgang Amadeus Mozart (2008)
Læs mere
Milos Forman, Miroslav Ondricek, Peter Shaffer: Amadeus
Reservér
  • Dvd

Amadeus

Af Milos Forman, Miroslav Ondricek, Peter Shaffer (2009)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Barberen i Sevilla (Abbado)

Af Gioacchino Rossini (2005)
Læs mere
Spørg biblioteket