Det er mere reglen end undtagelsen, at en ny bog fra Philip Roth deler anmelderne i 2. Det gjaldt i udpræget grad, da Sabbaths Teater udkom i USA i 1995. Men den indbragte Roth National Book Award, som han også havde fået 35 år tidligere for Goodbye, Columbus. Jeg er enig med den del af anmelderkorpset, der finder, at det er en af hans allerbedste bøger. Som hans tidligere værker kredser også denne om kvinder og om jødisk-amerikansk identitet, men hvor sidstnævnte er noget nedtonet, er det til gengæld nok Rothś saftigste bog til dato. Jeg skal ikke fornærme forfatteren ved at forsøge et gengive handlingen. Men i al korthed drejer det sig om libertineren og levemanden Mickey Sabbath, der er indehaver et et frivolt dukketeater. Sabbath er en aldrende mand, men hans sexhunger er ungdommelig. Hans livslyst forsvinder, da elskerinden Drenka dør, og vi følger ham på en overvældende odyssé i fortid og nutid med ex-koner og elskerinder på jagt efter sex, tabt kærlighed samt modet til at begå selvmord. Bag den barske humor og de grovkornede sexuelle eskapader ligger en dyb og kærlig poesi, en vidunderlig livsvilje og en næsten grænseløs respekt for kvinden. Det er til tider krævende læsning Men i høj grad umagen værd!