De forrykte er en lille underholdende roman, der sætter spørgsmålstegn ved hvem der er de gale, og hvem der er de kloge. Hovedpersonen er den fredsommelige kolonihavebeboer Ivan Toft, der efter et styrt med cyklen bliver til Ivanovitch Smirlov. I begyndelsen accepterer hans naboer med stor overbærenhed den nye identitet, men snart må han søge ligesindede udenfor de trygge rammer, han må ind til byen. her møder han Julius, der også er ensom og søgende. 1. halvdel af bogen er langt den bedste. Det er nogle herlige typer, der bor i kolonihaverne, det er vittigt og det er sikkert. 2. halvdel med Ivan(ovitch) i byen sætter fokus på storbymennesket og flugten fra ensomheden gennem religionen, alternative terapiformer og mere eller mindre obskure foreninger og sammenslutninger. Forfatteren har godt styr på sine personer, og lader dem dukke op i uventede sammenhænge. Det er et godt bud på en humoristisk roman med et dybere indhold. Sammenligning med Finn Søeborg er nok lige i overkanten, men det er tæt på. Jeg kender ikke andet til forfatteren