Emile er en tænkt elev og Rousseau (1712-78) hans far, som følger Emile gennem livet: spædbarnets ammetilværelse; barndommens udvikling af de fem sanser; pubertetens udvikling af følelser, tænkning og forståelse for religion; til Emile møder sin Sophie, gifter sig og bliver far - cirklen er sluttet. Af de tre ting, som opdrager mennesket - natur, mennesker og ting - sætter Rousseau naturen som det vigtigste. Rousseaus opdragelse er for drenge; pigeopdragelsen bliver først interessant ved forelskelsen. Bogen udkom 1762 (før den franske revolution), og var nytænkende og stærkt kritisk over for menneskesynet i det franske stændersamfund, men samtidigt også præget af dette: det er ikke kun Rousseaus kvindesyn, som i dag fremstår forældet. Bogen er en klassiker inden for romanlitteraturen, pædagogik og filosofi. Moderne pædagogisk filosofi har i høj grad sit udspring hos Rousseau, bl.a. ved opgøret med datidens syn på børn som små voksne, ligesom nutidens stilladspædagogik står i gæld til Rousseau. Uomgængelig for lærer- og pædagogstuderende. Bogen er kortet ned til ca. 40% af værket, men fremstår som et hele. Det udeladte er markeret med stjerner. Oversættelsen er uændret fra udgaven fra 1962. Sproget er som i en letlæst roman