Bogen indeholder fem små romaner (som Pontoppidan selv kaldte noveller), hvoraf den ene Natur (1890), endda består af to små romaner. De øvrige er Ung elskov (1885), Mimoser (1886), Isbjørnen (1887) og Spøgelser (1888). I nærværende udgave foreligger romanerne som da de udkom første gang. Flere af teksterne blev siden kasseret eller omarbejdet af Pontoppidan, hvilket Flemming Behrendt redegør for i bogens oplysende efterskrift. I efterskriftet beskrives tillige bøgernes modtagelse i samtiden og eftertidens behandling af værkerne. Desuden kommer Flemming Behrendt også ind på de små romaners komplicerede tilblivelseshistorie og de forsøges endvidere karakteriseret som en særlig Pontoppidan-genre. Noteapparattet er ligeledes omfattende og i det hele taget er der mange solide værktøjer at hente for Pontoppidan-interesserede og studerende. Den franske kritiker Marcel Brion mener, at Pontoppidans små romaner "i slidstyrke overgår det øvrige forfatterskab". Det kan diskuteres, men sandt er, at de små romaner er stor litteratur, der stadig gør godt at læse