Godt 15 år efter skolens afslutning rejser klassens tykke dreng rundt i Danmark til alle de gamle klassekammerater for at invitere dem til en kombineret klasse- og fødselsdagsfest
Maden spiller også en stor rolle i litteraturen, og ofte kan man læse værker, der fortæller så indlevende og detaljeret om mad, at læseren får stimuleret både smags-, syns- og følesansen.
Bogens jegfortæller, kaldet "Bjerget" i sin skoletid, er et "monster, som vejer 200 kg over sin normalvægt". Med tog foretager han, såvel en dannelsesrejse som en danmarksrejse for at opsøge og invitere sine tidligere klassekammerater og plageånder til en klasse- og fødselsdagsfest. Jeg tror forfatteren driller læserne med sit tidligere ry som modbydelighedernes mester. Bogens bagsidetekst lægger op til "Bjergets" blodige hævn over sine tidligere plageånder, men bogen og klassefesten slutter med tyk totalidyl. "Bjergets" påstand er, at alle mennesker er fede (læs: ulykkelige), men på "Bjerget" kan det ses!, og kan man så tro på en happy end? Tonen er enkel med en absurd og af og til sentimental undertone. Desværre kryber ingen af bogens personer rigtigt ind under huden på mig, og selv læst med absurde eller groteske briller, føles replikkerne ikke mundrette. Bogen rummer dog interessante betragtninger over begreberne lykke og ulykke, Sisifosmyten (han havde slet ingen sten, men slæbte på det menneskelige grundvilkår, fedme) etc. Og så er bogen en kogebog! Hvert kapitel indledes med en madopskrift på en lækker og ikke mindst fedende ret. Endelig har forfatteren kreeret en helt usædvanlig smuk og poetisk forside
Anmeldelse af: Bjerget af Mads Brenøe
Se ham for dig: Et fedtbjerg så stort, at han må sidde på to stole og kun med besvær kan rejse sig og gå, støttet til en stok. Folk stirrer og væmmes, når han bevæger sig ud af sin lejlighed, og mest ...
