Don DeLillo er en stor sprogkunstner, der aldrig skriver to bøger, der minder om hinanden. Sidst fik vi det fremragende portræt af Lee Harvey Oswald i Vægten (02/49). Denne gang har han tilegnet sin nye roman til kollegaen Paul Auster, og det mærkes særdeles tydeligt på såvel sproget som den "lidt henkastede" måde handlingen fortælles på: der er ingen forudgående eller efterfølgende forklaringer, til gengæld er handlingen så tæt, at man altid direkte kan aflæse diverse forklaringer af det, der faktisk sker. Vi følger et afgørende døgn for én af verdens rigeste mænd: den 28-årige Eric, der med matematisk geni har spekuleret sig til en så gigantisk formue, at han kan tage kampen op med den japanske statsøkonomi. Denne dag, hvor dette korstog køres helt igennem er samtidig den dag, han har valgt til at tage over i den anden ende af New York for at blive klippet. Derfor tilbringes næsten hele døgnet i hans kolossale "stretchlimo". Der sker ubegribeligt meget på denne dag, bl.a. heftige gadekampe i byens centrum. Det hele er elegant fortalt, sine steder uhyre morsomt, af og til tragisk. Jeg læste bogen i ét sug, også fordi der er tale om en flot oversættelse, der lader DeLillos sproglige finesser slå igennem på dansk