Venedikt Jerofejev (1938-90) skrev Moskva-Petusjki i 1970, en kort roman der siden skulle opnå kultstatus. I romanen rejser drukkenbolten Venja, forf.'s alter ego, med tog fra Moskva til den lille by Petusjki, en rejse fra den store metropol til det lille paradis på jord. Romanen, der først udkom officielt i 1989 under Gorbatjov, er imidlertid mere end en almindelig rejse. Det er snarere en veritabel odyssé gennem alkoholens slørede tåger med det formål at afdække et samfund, der kulturelt set er totalt stivnet, og hvor værdinihilismen er alt omsiggribende. Hvor livsglæde, spontanitet og almindelig udfoldelse da også fremstår tilsvarende stynet og forkrøblet. Alt dette set gennem Venja og hans aparte drukfællers optik medens de langsomt bevæger igennem et Ruslands, eller rettere et Sovjets, såvel i tid som i sted forslidte og udpinte eksteriører. Til stadighed ledsaget af forf.'s talrige sproglige allusioner til alle aspekter af samfundsudviklingen, eller måske manglen på samme, både før og nu under et statisk Bresjnev-regime. En dionysisk færd med en stærk understrøm af misantropi og sørgmodighed. Menneskelivets skrøbelighed og ufuldkommenhed eksponeret i en ganske kuldslået roman Nok med appel til læsere der bevæger sig udover vante litterære hegnspæle!