Bogen bygger på et speciale fra Københavns Universitet. Den består af en undersøgelse af brugen af øjet og blindheden i dels den norsk-islandske middelalderlitteratur, dels i den nordiske mytologi. Øjet kan afsløre kongelighed, heltenes storhed, men også afsløre dårlige karakteregenskaber og svaghed. I forlængelse af dette er det naturligt, at blikket og det at se er forbundet med noget overnaturligt, f.eks. det at være synsk, og samtidig også kan have den negative vinkel, nemlig at kaste onde øjne på noget og at have et slangeblik. Samtidig er der en direkte sammenhæng mellem øjets symbolske kraft og det at være blind. Blinding er i den undersøgte litteratur en meget almindelig straf for f.eks. troløshed, men omvendt findes der også blinde med særlige evner - både positive og negative. Naturligt er der en del tekstcitater for at underbygge forfatterens konklusioner. Bogen er sit akademiske udspring til trods ikke sprogligt svært tilgængelig, men det specielle emne vil begrænse målgruppen til studerende og fagfolk indenfor den litteraturhistoriske og filologiske verden